Skolevægring

Skolevægring

Skolevægring er et problem for mange børn. Læs mere om skolevægring her.

Ofte begynder skolevægring med diffuse tegn, som at barnet ikke vil afsted om morgenen og har ondt i maven eller hovedet. Disse kan være symptomer på en begyndende mistrivsel. Du skal lytte til de forklaringer dit ban kommer med og inddrage dit barns lærere og pædagoger, så I kan samarbejde om at hjælpe dit barn til en bedre trivsel og forebygge fravær i skolen.

Det er ofte komplekst og kræver en særligt indsats fra mange forskellige aktører at få et skolevægrende barn tilbage til en normal skolehverdag. Det er derfor en god ide at søge rådgivning fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og samarbejde bredt med alle aktører omkring dit barn.

Årsager til skolevægring

Der er forskel på pjækkeri og skolevægring. Pjæk skyldes at barnet ikke har lyst til eller ikke gider skolearbejdet. De som pjækker skjuler oftest fraværet for forældre og lærere. De undgår hjemmet og skolen og finder på undskyldninger for pjækkeriet. Skolevægring handler om elever som gerne vil går i skole og som er interesseret i at lære noget, men som ikke kan klare at gå i skole. De kan være udfordret fagligt, socialt eller personligt. Ofte er findes årsagen i en kombination af flere forskellige faktorer eksempelvis mobning, faglige vanskeligheder, manglende deltagelsesmuligheder i de sociale og faglige fællesskaber og mange gange er det svært at pege på præcist, hvad årsagen er.
Mange børn med skolevægring føler fysisk eller psykisk ubehag ved tanken om at skulle i skole og de kan ofte også have angstlignende symptomer. Det er vigtigt at inddrage egen læge hvis dit barn udviser tegn på dette.

Hvilke muligheder har du som forælder, hvis du ikke kan passe dit arbejde?

Hvis dit barn har en langvarig eller kronisk funktionsnedsættelse kan du muligvis søge tabt arbejdsfortjeneste gennem din kommune (servicelovens § 42). Læs mere om tabt arbejdsfortjeneste her: https://sm.dk.

Alternativt kan du søge pasningsorlov (barselslovens §26). Hvis du vil søge pasningsorlov, er det din arbejdsgiver, der skal melde dette til Udbetaling Danmark, som sender en blanket, som skal udfyldes af en speciallæge i psykiatrien. Hvis dit barns sygemelding og ophold i eget hjem kan sidestilles med en indlæggelse i børnepsykiatrien på 12 dage eller derover, kan du blive bevilget pasningsorlov. Det er en speciallæge og ikke egen læge, der skal foretage denne vurdering og udfærdige erklæringen, og først herefter kan Udbetaling Danmark afgøre, om du er berettiget til pasningsorlov. Du kan læse mere her på borger.dk.

Senest opdateret den

4. oktober 2023

af

Læs også

27.09.22
Podcast: Spørg om skolebørn
Lyt til podcastserien 'Spørg om skolebørn', der belyser temaer og giver gode råd omkring børns skolegang.
31.08.20
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
Læs mere om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og dets forskellige roller