Hvad sker der, hvis skolen ikke vil give tilladelse til lovligt fravær?
Svar: Bestemmelserne omkring registrering af og indsats i forhold til elevers fravær i folkeskolen står i Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen.
Det er skolelederen, der med udgangspunkt i bekendtgørelsen og evt. kommunale retningslinjer, bestemmer om dit barn kan få godskrevet fravær. Afviser han det, vil al fravær blive registreret som ulovligt.
Af ovennævnte bekendtgørelse kan I læse, at skolens leder er forpligtet til at reagere, hvis en elev har et vedvarende ulovligt fravær. I første omgang skal skolelederen forsøge at løse problemet med jer forældre. Næste skridt er at inddrage kommunalbestyrelsen, hvilket i praksis nok vil betyde, at chefen for skoleforvaltningen kan blive inddraget i sagen.
Som det er nu, har skolen, og kommunen ikke de store sanktionsmuligheder, så det værste, der kan ske, er at I vil blive indkaldt til en samtale omkring jeres barns fravær.