Skolestart og skoleudsættelse

Skolestart og skoleudsættelse

Skolestart er for mange børn og deres forældre noget af det mest betydningsfulde i barndommen. Derfor er det også en stor beslutning hvilken skole dit barn skal gå i. Hvis du vælger en folkeskole så foregår indskrivning typisk i efterårsmånederne og skolen arrangerer nogle gange informationsaftener og andre muligheder for at man som forældre kan besøge skolen.

I de fleste kommuner begynder børnene i SFO i forårsmånederne – mange steder er d. 1.maj. Det betyder at skolestarten foregår over flere måneder, men den egentlige skolestart, hvor børnene samles hele skoledagen med deres klasse begynder reelt først efter sommerferien.

 

Skoleudsættelse

Hvis du er i tvivl om hvorvidt dit barn er klar til at begynde i skolen og du ønsker at udsætte skolestarten så skal du kontakte dit barns børnehave og ansøge om skoleudsættelse. Det er kommunen, der afgøre om dit barn kan skoleudsættes eller ej. I praksis er det ofte skolelederen fra den distriktsskole, hvor dit barn hører til der træffer afgørelse om dit barn kan blive skoleudsat også hvis du har planer om at dit barn skal begynder på en privatskole. Du kan altid tage kontakt til skolelederen på distriktsskolen, hvis du er i tvivl om arbejdsgangen i din kommune eller har brug for rådgivning. Du kan selvfølgelig også altid tale med ledelsen og de ansatte i dit barns dagtilbud.

Hjælp dit barn til en god skolestart

Når dit barn begynder i skolen så vær forberedt på, at du ofte får et træt barn hjem og at det tager tid at vende sig til alt det nye. Giv barnet og dig selv god tid til at lære de nye omgivelser og kammerater at kende. Mange børn oplever at frikvarterene og situationer, hvor hele skolen er samlet udendørs eller i idrætshallen kan være uoverskuelige og de kan blive lidt overvældet af de mange store børn. Der er mange nye indtryk. Børnegruppen er stor og det tager tid at vende sig til alt det nye. Det er en forventelig reaktion og normalt at dit barn er træt og nogle dage udkørt. Hav tålmodighed - det går over igen. Skru ned for ambitionerne og aktiviteterne om eftermiddagen og i weekenden.

Du kan hjælpe dit barn i skolestarten ved:

At skabe forudsigelighed og ro

  • Gennemgå dagen med dit barn aftenen før. Sørg for at have en god morgenrutine så I ikke har travlt. Pak tasken og smør en god madpakke.

Lær de andre forældre at kende

  • Når I forældre er trygge ved hinanden er børnene også trygge ved jer og det er med til at give et godt fællesskab i klassen

Spørg lærerne og ledelsen hvis du er i tvivl om noget


 

Senest opdateret den

6. juni 2024

af

Læs også

07.03.22
Få hjælp, hvis dit barn ikke vil i skole
Skolevægring er et stort pres for både børn og forældre. Få syv gode råd til at takle det.
07.03.22
Et godt socialt børneliv starter hos de voksne
Uden et godt klassefællesskab er det svært at trives og få venner. Få seks gode råd om det sociale.