Spørgsmål:

Hej

Min datter på 13 år vil ikke i skole. Hvad kan jeg gøre? Jeg kører min datter i skole, men i bilen begynder hun allerede at græde, jo nærmere vi kommer skolen. Hun går i panik. Skal jeg tvinge hende? Der er flere og flere dage, hvor hun kommer med hjem igen, og der er også dage, hvor hun slet ikke kommer afsted. Det er ikke holdbart i længden, hun kommer bagud i skole og er i forvejen ikke specielt god fagligt. Det er rigtig svært som mor, for hvad skal jeg gøre? Hun skal jo i skole, men dette står på ca. hver anden eller tredje dag. Min mand siger, jeg er for blødsøden, men det er godt nok svært at se på, hvor ked af det hun er. Når vi kommer hjem, lukker hun sig inde på sit værelse.

Kort fortalt om baggrund: Hun går i 7. klasse. Hun har gået på en anden skole i seks år, men var rigtig ked af at gå der og var meget bange for lærerne. Efter store overvejelser flyttede hun så skole lige inden sommerferien. Men det er ikke blevet bedre med at komme i skole. Hun har ingen veninder, siger ikke meget og er en meget stille pige. Jeg har lige fået fat i en psykolog til hende, men der er ventetid. Hvad skal jeg gøre lige nu? Skal jeg lade hende bestemme, hvornår hun vil i skole, eller skal jeg tvinge hende? Og hvis jeg tvinger hende, græder hun hele vejen og siger: ”Jeg hader dig mor, jeg vil dø!”

Med venlig hilsen
P

Svar:

Kære P

Noget, der kan gøre forældre bekymrede og ulykkelige er, hvis deres børn ikke trives. Din datter på 13 år vil ikke i skole, og du kæmper en daglig hård kamp for at få hende af sted. De situationer, du beskriver, hvor hun nærmest går i panik og græder, er meget belastende for jer begge to, og som du er inde på heller ikke holdbart i længden. Din mand og du er ikke helt enige om, hvordan I skal tackle jeres datters manglende lyst til at gå i skole, men på baggrund af det, du skriver, tror jeg, at du har handlet rigtigt og klogt ved at henvende dig til en psykolog.

Jeres datter går i 7. klasse på en ny skole. Det er en vanskelig alder at skifte skole i. I forvejen er puberteten for de allerfleste børn og unge en meget sårbar periode, og det kan være vanskeligt at komme ind i en klasse, hvor der allerede er etableret fællesskaber. Og det kan specielt være svært, hvis man er en lidt stille og tilbageholdende pige som jeres.  Hun har selv valgt at skifte skole, da hun ikke havde nogen tætte relationer i sin gamle klasse, hvor hun har gået i de første 6 år. 

Det fremgår ikke, hvad den tidligere skole har gjort igennem årene for at skabe mere trivsel for jeres datter og heller ikke i hvor høj grad, I har informeret den nye skole om baggrunden for skoleskiftet, men jeg vil råde dig til hurtigst muligt at tage kontakt til ledelsen på den nye skole og bede om et møde, hvor også klassens primære lærere deltager. På mødet kan du forhøre dig om mulighederne for at inddrage skolens AKT- lærer (adfærd, kontakt, trivsel) i nogle af klassens timer, hvor eleverne får mulighed for at sætte fokus på trivsel og samarbejde ved at gennemføre nogle sociale træningsforløb.

Der kan være mange årsager til, at din datter har det svært fagligt. En af årsager kan måske skyldes mange års mistrivsel, men spørgsmålet er nu, hvordan hjælper I og skolen hende bedst videre fagligt, socialt og personligt.  I må samarbejde med skolen om mulige løsninger. Det kan du og din mand ikke stå alene med.  Er der for mange ulovlige forsømmelser, skal skolen i sidste ende indberette dette til de sociale myndigheder, så også derfor er kontakten til skolen vigtig.  Så dårligt, som jeres datter har det lige nu, lader det ikke til, at hun er modtagelig overfor fornuftige, saglige argumenter fra jeres side.

Som nævnt tidligere har du henvendt dig til en psykolog, men der er ventetid, og du spørger, hvad du/I kan gøre i mellemtiden i denne uholdbare situation. Jeg vil i det følgende komme med nogle forslag, men de skal tages med forbehold, da udbuddet af rådgivning er forskelligt fra kommune til kommune. Hvad din kommune tilbyder, kan du se på deres hjemmeside. 

Du kan på eget initiativ henvende dig til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning(PPR) og bede om en samtale. Det har du ret til.  I mange kommuner tilbyder PPR desuden åben rådgivning et par gange om måneden. Rådgivningen er et tilbud til familier om en uforpligtende samtale om familiens problemer og bekymringer i forhold til deres børn. Rådgivningen er anonym, dvs. familien registreres ikke med navn, CPR-nummer og adresse.

Der findes desuden forskellige former for familierådgivning i kommunalt regi, hvor børn, unge og familier, der har brug for støtte til at løse aktuelle eller mere langsigtede problemstillinger, kan henvende sig. Et sådant tilbud kunne måske være en god ide for jer.

I din mail spørger du, om du skal tvinge din datter i skole. Helt grundlæggende løser tvang aldrig nogen problemer, så det korte svar er: nej. Men du kan måske have held med lidt forskellige tiltag, der kan hjælpe hende afsted om morgenen. F.eks. kan du godt forvente, at hun står op hver morgen, spiser morgenmad og pakker tasken. Når hun alligevel er oppe og klar, kan det være nemmere at komme afsted. De dage, hun ikke kommer afsted eller ender med at gå hjem igen, kan du godt lave nogle aftaler om, at hun skal tømme opvaskemaskinen, lave aftensmad eller ordne vasketøj, så det at blive hjemme ikke bliver uden ansvar og forpligtigelser.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af ovennævnte forslag, og at det vil lykkes jer at få hurtigt hjælp og støtte til at komme videre til gavn for jeres datter.

Med venlig hilsen,
Forældrerådgivningen