Betaling i skolen

Betaling i skolen

Læs om egenbetaling, befordring m.m.

Alle børn i den undervisningspligtige alder (6-16 år) har ifølge grundlovens § 76 har ret til fri undervisning i folkeskolen, herunder de nødvendige undervisningsmaterialer. Kommunerne har dog i henhold til folkeskolelovens § 50 mulighed for at kræve betaling for barnets ophold i SFO, for dets forplejning på ekskursioner, lejrskoler og skolerejser samt for dets deltagelse i fritidsundervisning, hvor der også kan tages betaling for instrumenter og udstyr, som barnet kan få med hjem at øve sig på. Folkeskolen er en kommunal opgave, og der skal være udtrykkelig lovhjemmel for, at kommunerne kan kræve udgifterne helt eller delvis dækket af forældre, af staten eller af andre. Ved frit skolevalg er det derfor også barnets bopælskommune, der skal betale, hvis barnet går i skole i en anden kommune, og ikke barnets forældre. Den mellemkommunale refusion er et kommunalt anliggende og helt uden betydning for at gøre brug af det frie skolevalg, og man skal som forældre ikke indhente betalingstilsagn fra bopælskommunen. Tilsvarende forhold gælder forældre til børn, der henvises til specialundervisning i specialklasse eller specialskole.

Erstatning

Der kan således ikke opkræves hverken betaling eller depositum for undervisningsmidler, som indgår i den almindelige undervisning, heller ikke lånte iPads eller andet elektronisk udstyr, som skolen har udlånt til eleverne som undervisningsmiddel. Endnu mangler dog en klar retspraksis på området, idet det dog må forventes, at forældrebetaling kun kan komme på tale, hvis barnet har ødelagt maskinen forsætligt. Og bevisbyrden ligger hos skolen.

Betaling for SFO

Der er ikke centralt fastlagt satser for forældrebetalingen i SFO, idet kommunalbestyrelsen fastlægger de økonomiske rammer for kommunens SFO'er, og kompetencen til at fastsætte betalingstakster kan ikke delegeres til skolebestyrelsen. Den årlige takstfastsættelse i det kommunale budget skal sikre almindelige forvaltningsretlige principper om bl.a. ligebehandling af kommunens borgere. Der er i folkeskoleloven da heller ikke nogen ministerbemyndigelse til at udstikke retningslinjer for takstfastsættelsen, for lige siden skolefritidsordningernes indføjning i folkeskoleloven i 1984 har det været en grundsætning, at forældrebetalingen skal fastsættes, så der er ensartethed mellem forældrebetalingen for fritidshjem oprettet efter serviceloven og for SFO oprettet efter folkeskoleloven. Princippet er nævnt eksplicit i de første vejledninger om SFO og senest i vejledning nr. af 157 af 15.8.1994, hvor passagen lyder, at det henstilles "at betalingen for ophold i en skolefritidsordning i princippet fastsættes, så den ikke overstiger betalingen for en tilsvarende plads i en daginstitution efter bistandsloven, således at man undgår eventuelle sociale forvridninger mellem de to institutionstyper" (6. punkt af i alt 10 henstillinger). Klar tale i en situation, hvor fritidshjem oprettet efter sociallovgivningen i højere grad var regelbundet, mens skolefritidsordninger gav kommunerne større økonomiske frihedsgrader. Forældrebetalingen kan nedsættes ved søskendemoderation (mere end ét barn i skolefritidsordningen), ligesom den enkelte kommune har mulighed for at yde hel eller delvis friplads med baggrund i forældrenes økonomi.

Lejrskoler og ekskursioner

Hertil kommer, at kommunen kan kræve betaling for elevernes forplejning ved ekskursioner, lejrskoler og skolerejser under hensyntagen til det sparede hjemmeforbrug. Ved ekskursioner og lejrskoler er der tale om undervisning, og kommunen afholder derfor principielt alle udgifter hertil. Skolerejser adskiller sig fra ekskursioner og lejrskoler ved, at de ikke har til formål at undervise i et bestemt emne eller har undervisningsmæssig sammenhæng med den daglige undervisning, selvom formålet med rejsen skal ligge inden for folkeskolelovens formål og rammer og supplere den daglige undervisning med oplevelser og opbygning af socialt fællesskab. Det sker ofte, at en klasses elever og forældre ved arrangementer, frivillige bidrag eller på anden vis vælger at samle ind til en klassekasse, der dækker udgifter ud over kommunens bidrag, lige som de involverede parter ved en skolerejse kan ansøge om kommunal medfinansiering. Bidrag til en klassekasse må dog ikke indsamles på en sådan måde, at enkelte elever eller forældre kan føle sig mindreværdige. Ved ekskursioner og lejrskoler har eleverne mødepligt og skal derfor deltage, mens alle elever, som en skolerejse retter sig imod, har ret til at deltage. I ingen tilfælde kan deltagelse betinges af, at forældrene har bidraget eller betalt for forplejning. Ved udebleven forældrebetaling må kommunen– om nødvendigt – opkræve beløbet ad sædvanlig vej.

Befordring

Forældres udgifter til deres barns befordring mellem skole og hjem afholdes af kommunen, såfremt bestemte afstandskrav mellem skole og hjem er opfyldt. Kommunen har pligt til sørge for befordring mellem skole og hjem af folkeskolelever, som i børnehaveklasse og 1.-3. klassetrin har en skolevej, der er længere end 2,5 km, på 4.-6. klassetrin 6 km, på 7.-9. klassetrin 7 km og på 10. klassetrin 9 km. Kommunen har også pligt til at sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever. Tilsvarende gælder for transport af handicappede elever, som går på de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, som regionerne driver. Kommunen har derimod ikke pligt til at sørge for transport af elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen, bortset fra henviste elever, og heller ikke for elever, der deltager i undervisning i fritiden, fx musikundervisning. Kommunen kan opfylde sin befordringsforpligtelse ved at stille skolebus til rådighed eller ved at godtgøre udgifterne til et offentligt transportmiddel.

Skolen har tilsynspligt, hvis dit barn har ventetid på skolen i forbindelse med kommunens befordringsordning, og den må normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid. Der er ikke sat lovmæssige grænser for transporttidens længde, som varierer efter lokale forhold. Hvis I har delt forældremyndighed og begge bor i skoledistriktet, og barnet opholder sig lige meget hos jer begge, kan I som forældre vælge, til hvilket af hjemmene transporten gælder. Hvis en af jer bor uden for skoledistriktet, gælder transporten til det hjem, der ligger i skoledistriktet.

Sponsorering

Økonomien har på skoleområdet i de senere år mange steder været presset, hvad der har ført til øget interesse for sponsorering, dvs. at skolen fra udenforstående modtager tilskud i form af kontante beløb, varer eller tjenesteydelser. Fra sponsorside forventes så ofte en vis reklameeffekt som modydelse. For at forebygge misbrug kan kommunalbestyrelsen fastsætte rammer og retningslinjer for sponsorering ved kommunens skoler og skolebestyrelsen principper herfor, fx om at sponsorer ikke kan få indflydelse på undervisningens indhold mv. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen ikke pålægge en skole i kommunen at modtage sponsor-ydelser.  

Hvad kan du selv gøre?  

Hvad kan du gøre som forælder, hvis du mener, at der er økonomiske tiltag i dit barns skole, som ikke er i overensstemmelse med reglerne på området? Det er her værd at forsøge forlods at afdække, hvor kilden kan være til eventuelle uregelmæssigheder, før man beslutter, hvem det vil være mest resultatorienteret at henvende sig til i den givne sag. Forholdene er ofte uigennemskuelig, og du kan få et godt råd ved at kontakte Forældrerådgivningen.

Senest opdateret den

13. marts 2015

af

mj

Læs også

04.04.14
Mit barn trives ikke i skolen
Trivselsvanskeligheder i skolen kan bl.a. komme til udtryk ved, at barnet føler sig mobbet, er ked af at gå i skole, isolerer sig fra kammeraterne og...
10.04.14
Klagemuligheder
Hvad gør jeg, hvis jeg vil klage over en beslutning om mit barns skolesituation og få den ændret af en overordnet myndighed?