Hvordan beregnes betaling for efterskoleophold?

Hvordan beregnes betaling for efterskoleophold?

Om økonomisk støtte til ophold på efterskole

Svar: Alle danske elever er berettigede til at få indkomstbestemt elevstøtte fra staten til deres efterskoleophold. Elevstøtten beregnes på grundlag af husstandsindkomsten i det indkomstår, der ligger to år før skolestart. Elevstøtten beregnes på baggrund af husstandens sammensætning, der hvor barnet har folkeregisteradresse ved skoleårets start. Indkomstgrundlaget bliver reduceret for hvert barn under 18 år, som har folkeregisteradresse i husstanden. 

Efterskoleforeningen har på deres hjemmeside en model, hvor du med udgangspunkt i den efterskole, dit barn ønsker at gå på, kan beregne din egenbetaling ved at oplyse om husstandsindkomst og antal hjemmeboende børn. Du finder beregneren her

Udover den almindelige statslige støtte, kan du også søge om individuel supplerende støtte. Alle efterskoler modtager hvert år en pulje fra staten. Denne pulje er øremærket til at hjælpe forældre, der har svært ved at finansiere et efterskoleophold. Den individuelle supplerende støtte skal søges på den efterskole, hvor dit barn skal gå.

Senest opdateret den

25. maj 2024

af

Læs også

22.05.13
Kan mit barn få bevilget kørsel til sin nuværende skole, hvis vi flytter til en anden kommune?
Om bevilliget kørsel til specialskole