Vores søn har svært ved det sociale

Vores søn har svært ved det sociale

Om elev med sociale vanskeligheder

Spørgsmål:

Hej Forældrerådgivning

Min søn er startet i 0. klasse i år, hvilket han så frem til, men det har vist sig at være en langt større udfordring, end nogen havde forestillet sig. Fagligt er han helt med, og verbalt har han siden vuggestuen været langt foran, men han mangler helt klart de sociale kompetencer der skal til for at begå sig, hvilket betyder, at han næsten dagligt kommer i konflikt med et eller flere børn.

Han har meget svært ved at fravige egne forestillinger om, hvordan tingene skal være, bliver hurtigt vred og kommer til at reagere voldsomt og nogle gange voldeligt på det, vi andre ville betegne som mindre irritationer. Når det er sket, taler jeg meget med ham om det, om hvilke alternative reaktionsmønstre han kunne bruge, at han kan bruge de voksne osv. Han glemmer at bruge sine mange ord og farer op over næsten ingenting, hvilket fører til, at de kammerater, han har, begynder at trække sig.

Faktisk er han blevet del af en fin gruppe på fire drenge. Han er et af få udefrakommende børn i skolen, hvilket vil sige, at de andre kender hinanden fra børnehaven, og det i sig selv er jo en stor udfordring. Ikke desto mindre er det lykkedes ham at blive en del af den firedrengsgruppe.

Lærere og pædagoger ser også en kvik dreng, der har svært ved at finde de rigtige metoder til at komme ind i sociale sammenhænge. De har forelagt muligheden for, at han måske er ’særligt begavet’, hvilket så på en eller anden måde har gjort, at hans sociale færdigheder ikke er udviklet nok. Hvordan hjælper vi vores søn? Han er sød og omsorgsfuld, men også meget temperamentsfuld.

Vores familie består af ham (6 år), lillesøster (3 år), far og mor. Forholdet til lillesøster er også præget af hans svære tilgang til at lege med andre børn. Han prøver, men eksploderer så, når lillesøster ikke reagerer sådan som han havde villet/forestillet sig.

Han foretrækker voksenkontakt, men er dog glad ved at have kammerater hjemme, og vi har også bevaret kontakten til gamle børnehavekammerater, hvilket bringer ham stor glæde. I det hele taget har han meget svært ved at klare at få en direkte besked. Han bliver sur, vred og kontrær, når der er noget, han skal. Derudover har han et meget pessimistisk livssyn og påpeger altid det negative og glemmer alt det gode, der også er i hans liv.

Jeg håber, I kan hjælpe os, give os nogle værktøjer eller bare fortælle mig, hvem jeg skal kontakte for at komme videre.

Venligst
L


Svar:

Kære L

Tak for din mail, hvori du beskriver din søns vanskeligheder ved at begå sig i børnehaveklassen. Han har fagligt ingen problemer, tværtimod, men han har svært ved omgangen med andre børn. Han bliver vred og aggressiv og reagerer med til tider voldsomme konflikter. Du vil gerne vide, hvad du kan gøre. Du oplyser også, at han har samme adfærd derhjemme, og at du forsøger at forklare ham, hvordan han skal reagere på en bedre måde.

Din beretning tyder på, at han har behov for hjælp for at undgå, at han bliver isoleret i kammeratgruppen i sin nye klasse. Men der er også mange tegn i din beretning på, at din søn har et godt grundlag for en positiv udvikling. Han er faktisk allerede med i en ny gruppe drenge, og han er glad for at have gamle kammerater hjemme. Og du beskriver ham som omsorgsfuld og sød - men altså også temperamentsfuld.

Jeg tror, man skal være lidt varsom med allerede på nuværende tidspunkt at søge at finde forklaringer på hans utilpassede adfærd. Skolegangen er kun lige påbegyndt, og der kan være tale om reaktioner, som aftager af sig selv, når din søn har lært sig reglerne. Det er formentligt bedst at gøre det, du gør, nemlig at lære ham at sætte ord på sin adfærd, sådan at han kan lære med sine egne ord bedre at styre sine reaktioner. Det er nok tænkeligt, at han reagerer med frustration, hvis det ikke "går efter hans hoved", men svaret herpå - uanset en eventuel årsag hertil - er at lære ham en mere hensigtsmæssig reaktionsmåde. Med hans gode begavelse vil det også være den bedste vej. Men det forudsætter, at I, de voksne omkring ham, er enige om reaktionerne, og at der sker en hurtig opfølgning, når han reagerer uhensigtsmæssigt. Det nytter kun, hvis både far og mor og lærerne er enige om at reagere og hvorledes. Det er med andre ord vigtigt, at jeres søn mødes positivt men klart og med konkrete anvisninger på, hvad han skal gøre, når noget ikke passer ham. Han skal ikke have skældud men klar besked på, hvad han skal gøre. I kan indøve hans reaktioner derhjemme. Sociale færdigheder er jo ligesom så meget andet resultatet af en læreproces, hvor man lærer at gøre det, der er mest hensigtsmæssig. Så selvom han måske bliver negativ, sur og nægter, er det vigtigt at være vedholdende og udholdende.

Starten på skolegangen kan for nogle børn være en udfordring. Pludselig er man én blandt flere, ikke længere den største, og man skal acceptere at dele den voksne/læreren med alle de andre børn. Det kræver både tilvænning og læring af spillereglerne. Fagligt er det ikke sikkert, han får tilstrækkelige udfordringer, men her vil læreren kunne give ham mere udfordrende opgaver som supplement til det, der er nemt for ham, og som han måske kan i forvejen. Dette ændrer imidlertid ikke på, at der skal gøres en fælles indsats for at lære ham de mest almindelige omgangsregler. Ellers kan han risikere at blive for isoleret i kammeratgruppen. Det er du efter din beskrivelse indstillet på og også begyndt med. Så hvis de voksne omkring din søn taler sammen om, hvorledes han skal mødes og med hvilke reaktioner, tror jeg, at problemerne forsvinder lidt efter lidt i løbet af det første skoleår. Langt de fleste børn vil søge at imødekomme de voksnes forventninger og bruge den hjælp, de får. Det er derfor, den skal være så konkret og direkte som muligt.

Hvis ikke der kommer en god udvikling. skal du kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for at få hjælp, både i skolen og derhjemme. PPR kan sammen med jer vurdere, hvorledes jeres søn kan hjælpes, og de vil kunne stille forslag herom både til skolen og til jer. Men umiddelbart er der ikke behov for at anmode om hjælp herfra, førend I selv har forsøgt sammen med skolen. I kan frit henvende jer direkte, men I kan også bede skolen om en henvisning.

Jeg håber, I kommer til at opleve en god udvikling i de kommende måneder.

Venligst,
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

27. marts 2015

af

mj

Læs også

06.12.11
Dårlig skolestart
Om dårlig start på skolegang
31.10.13
Skolefobi
Om fobi for skolen