Urolig dreng i 1. klasse

Urolig dreng i 1. klasse

Om at gå klasse om

Spørgsmål:

Hej

Vi har enæggede tvillingedrenge på 7½ år, som går i samme 1. klasse. Vores ene dreng laver næsten ingen ballade i skolen, men desværre laver vores anden dreng meget ballade. Så meget, at vi nu er blevet indkaldt til en samtale med lærere og trivselspersonale med henblik på, om han fx kunne have gavn af skolepsykolog eller andet. Han siger selv, at han glemmer, at han ikke må lave ballade, og bagefter, når han så får skæld ud, er han "ligeglad" og flabet. Han har altid været ret viljestærk og vil ikke bøje af - eller indrømme fejl. Det er næsten hver dag, han bliver sendt uden for døren eller på kontoret. Hjemme taler vi med ham om det, og han virker forstående og angrende, men det gør han ikke i skolen. Han har venner, han er fagligt fint med, og han kan være utrolig kærlig og omsorgsfuld både hjemme, men også i skolen. Vi har prøvet med konsekvenser - mister retten til ting, han nyder at fx lege med, men det virker ikke. Har I gode råd? Vi er ret desperate - ønsker ikke at han allerede nu skal ødelægge skoleoplevelsen for sig selv. Det bliver mange tunge år fremad.

Med venlig hilsen
en bekymret mor


Svar:

Kære bekymrede mor

Der er ikke noget at sige til, at I er bekymrede. Det bliver man som forældre, når ens børn ikke trives, og det adfærdsmønster, som jeres søn har udviklet i forbindelse med sin skolegang, tyder på, at han ikke har det godt. Og som du selv er inde på, kan det blive en lang og tung vej for både barn og forældre til 9. klasses afgangsprøve, når han på nuværende tidspunkt kun er 7 år og går i 1. klasse.

I er blevet indkaldt til samtale med lærere og trivselspersonale om, hvorvidt han kunne have gavn af fx en skolepsykolog. Jeres søn tilbringer rigtig megen tid uden for døren eller på kontoret, da han ifølge dit brev laver ballade og er flabet, og de voksne omkring ham i skolen har øjensynlig ikke fundet nogen metoder, der kan nedtrappe de opståede konflikter. I taler selvfølgelig med ham derhjemme om problemerne i skolen, og her udviser han forståelse og beklager også sin opførsel, mens han i skolen er stejl og ligeglad. Det tror jeg umiddelbart ikke på, at han er, det er nok mere en attitude eller en rolle, som han har påtaget sig. Men jeg er ikke psykolog og har ikke de fornødne kvalifikationer til at udtale mig om, hvorfor jeres søn handler, som han gør.

Han har en tvillingebror i samme klasse, som har en helt anden måde at være på i undervisningen, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er godt for dem, at de går i samme klasse?  Men I må naturligvis have skønnet, at det var bedst for dem, og undersøgelser viser da også, at det ikke er i indskolingen, at man skal adskille tvillinger. Men der er så mange faktorer, der spiller ind, at der ikke findes noget entydigt svar. På dette link http://www.tvillinger.com/efter/6-12/skolestart/gode-laer.htm kan man læse nogle gode råd til lærere, der har tvillinger i klassen samt om en australsk undersøgelse, der viser, at tvillingedrenge kan være dårlige til at koncentrere sig i længere tid ad gangen og virke mindre interesserede i deres arbejde. Disse drenge bliver nogle gange misvisende kategoriseret som "distræte" eller måske ligefrem "hyperaktive".

Den ovennævnte undersøgelse handler om tvillinger, men Forældrerådgivningen får generelt mange henvendelser, der handler om drenge, der ikke trives efter skolestart, og de kan tidligt få en følelse af, at det er dem, der er noget galt med. De kan ikke sidde stille, tie stille, tale stille osv., de får skæld ud, bliver sat steder i klassen, hvor de ikke forstyrrer eller kommer uden for døren, som i jeres søns tilfælde.  Derhjemme kæmper hjemmet også for at leve op til skolens krav, så der er ikke rigtig noget sted barnet har helle. Det kan nemt udvikle sig til en ond spiral, hvilket dit brev også tyder på, og du spørger om Forældrerådgivningen har nogle gode råd til, hvordan I kommer videre, da hverken samtaler eller sanktioner synes at virke.  Mine tanker og overvejelser går i flere retninger! Samarbejde mellem hjem og skole er en grundpille i den danske folkeskole, men hvad der sker henne i skolen må efter min bedste overbevisning først og fremmest være de professionelles ansvar.  Jeg tænker i den forbindelse på, at man ofte taler om, at børnene skal være skoleparate/skolemodne, men det er ikke altid, at skolen er parat til at modtage en gruppe børn med mange forskellige forudsætninger, hvad angår personlige, sociale og faglige kompetencer.  Hvordan dagligdagen forløber for børnene, afhænger blandt andet af lærernes og pædagogernes faglige viden og pædagogiske evner. Derfor kunne det være interessant at vide, hvordan jeres søn fungerede i 0. klasse, og hvilket skudsmål han fik med sig fra børnehaven? Hvordan går det med ham i SFO, og hvor han ellers færdes efter skoletid? Taler han ordentligt til de voksne, når han er uden for klasseværelsets fire vægge?

Jeg kender ikke nok til jeres søns baggrund til at kunne udtale mig om det eksempelvis er en god ide, at han får nogle samtaler med en skolepsykolog. Men jeg synes på den anden side heller ikke, at det kan være rimeligt, hvis jeres søn skal til psykolog, fordi rammerne i klassen på en eller anden måde er for snævre, at der er for dårlig klasseledelse, eller fordi han måske keder sig og derfor laver ballade. Dette er kun eksempler, for som tidligere nævnt kender jeg slet ikke nok til hverken jeres søn eller hans dagligdag i skolen til at kunne vurdere, hvad der egentlig er på færde. Men lad os antage, at problematikkerne først og fremmest handler om for snævre rammer og lærernes undervisning, så kan I højst sandsynlig ikke ændre på det men må finde en anden klasse eller skole til jeres søn.

Der kan naturligvis også være en række fornuftige grunde til, at lærere og trivselspersonale påtænker en vurdering af jeres søn fra en person med større faglig ekspertise på området, og på det forestående møde er det derfor vigtigt at lytte til, hvad det er for tilbud skolen vil give jeres søn og med hvilket formål, uden at gå for meget i forsvarsposition på jeres søns vegne, selv om det er nemmere sagt end gjort. Det er mere reglen end undtagelsen at skole og hjem ser og oplever barnet forskelligt, men selvom man ikke er enige kan man godt anerkende det, den anden part oplever, og det er mit håb, at skolen også vil lytte til jer og til, hvordan I oplever jeres søn derhjemme. Der findes desuden forskellige former for familierådgivning i kommunalt regi, hvor børn, unge og familier, der har brug for støtte til at løse aktuelle eller mere langsigtede problemstillinger kan henvende sig. Et sådan tilbud kunne måske være en god ide for jer at supplere skolens indsats med?   Hvad der findes af foranstaltninger i netop jeres kommune, finder I på kommunens hjemmeside.

Jeg håber at ovennævnte overvejelser og forslag kan hjælpe jer lidt videre. Du er også velkommen til at skrive igen eller ringe til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68.  Telefonen er åben alle hverdage fra kl. 10-14.

Med venlig hilsen,
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

8. oktober 2015

af

mj

Læs også

22.02.11
Mistrivsel i 0. klasse
Om at gå klasse om
17.09.10
For gammel til børnehave og for ung til skole?
Om at være klar til skolestart