Underretning og tavshedspligt

Underretning og tavshedspligt

Hvad gør jeg, hvis jeg kender et barn, der mistrives, eller hvis skolen vil foretage underretning om mit barn?

Underretningspligt

Hvis man bliver bekendt med, at børn og unge under 18 år må formodes at leve under vilkår, så de mistrives og har behov for særlig hjælp og støtte, har man underretningspligt til kommunens sociale myndigheder herom. Det gælder enhver borger, jf. servicelovens §§ 154 og 155, mens offentligt ansatte har skærpet underretningspligt, jf. §§ 153 og 155. Fra oktober 2013 har kommunen som en del af den såkaldte "overgrebspakke" pligt til inden for 24 timer efter modtagelsen af underretningen vurdere, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger, og at orientere den, der har underrettet, om, hvorvidt underretningen har ført til en undersøgelse eller andre foranstaltninger. Ved ny underretning, hvor der allerede er iværksat foranstaltninger, har kommunen pligt til at genvurdere sagen og også her orientere underretteren, om der er iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger. Kommunen har pligt til at politianmelde tilfælde, hvor den bliver bekendt med forbrydelser mod børn og unge, navnlig i volds- og sædelighedssager. Kommunen har dog ikke altid pligt til at foretage anmeldelsen umiddelbart, da det i visse tilfælde er rimeligt, at den selv orienterer sig i sagen først.

Lærere og skoleleder har som fagpersoner en skærpet underretningspligt, når der er formodning eller kendskab til, at et barn lever under utilfredsstillende forhold eller har behov for særlig støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der behøver altså ikke at være tale om omsorgssvigt, overgreb eller lignende, men det er tilstrækkeligt, at eleven har vanskeligheder, som læreren eller skoleledelsen ikke kan afhjælpe i tide gennem dialog med eleven eller med rådgivning og vejledning af forældre og elev. Det er den enkelte ansatte, som har underretningspligt, og det er strafbart ikke at opfylde den.

Tavshedspligt

Man kan komme i tvivl om, hvorvidt underretningspligten er i strid med den tavshedspligt, som offentligt ansatte som sagsbehandlere og folkeskolelærere er underlagt ifølge bl.a. forvaltningsloven, men efter servicelovens bestemmelser må tavshedspligten vige for underretningspligten. Der skal altså altid underrettes, hvis man mener, at et barn mistrives, også selvom barnet eller forældrene ikke har samtykket. Tilsvarende skal læreren også videregive relevante oplysninger, hvis en sagsbehandler fra kommunens socialforvaltning beder om oplysninger om et barn, fx som led i undersøgelsen af barnets forhold. Relationerne mellem underretningspligt, tavshedspligt og videregivelse af oplysninger er nærmere belyst i vejledning nr. 86 af 30. november 2006 om tavshedspligtsregler, der har betydning for kommunernes indsats med at hjælpe børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene.

Underretningspligten er et personligt ansvar. På nogle skoler er der tradition for, at det lederen, der foretager underretningen, men det fritager ikke læreren for ansvar, hvis lederen vælger ikke at underrette. Det er lærerens pligt at underrette myndighederne om mistrivsel hos et barn, har læreren ret til at høre kommunen om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger. Hvis skolen ikke oplever, at de sociale myndigheder reagerer tilstrækkeligt på baggrund af dens underretning, kan man rette henvendelse til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har en egendriftkompetence og kan pålægge kommunen at undersøge sagen eller at yde støtte efter serviceloven.

En tidlig forebyggende indsats forudsætter, at det tværfaglige samarbejde mellem de relevante faggrupper fungerer optimalt, fx SSD-samarbejdet (Skole, Sundhedspleje og Dagtilbud) og SSP-samarbejdet (Skole, Socialforvaltning og Politi). Med lovforslaget om Barnets Reform, som trådte i kraft den 1. januar 2011, blev der givet adgang til udveksling af oplysninger på tværs af forvaltningsgrænser om private forhold, fx et barns eller en ungs personlige og familiemæssige situation, hvis det anses for nødvendigt som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Videregivelsen af oplysningerne må normalt kun ske én gang og kun i særlige tilfælde ved et opfølgende møde.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis man overvejer at foretage en underretning om et barn eller en ung, som man mener mistrives, er det vigtigt, at man selv har registreret tegn herpå og ikke blot forlader sig på rygter, men samtidig er det også af stor betydning, at man ikke tøver for længe, så barnet fastholdes i en ulykkelig situation. Hvis man har på fornemmelsen, at skolen overvejer at foretage underretning om ens eget barn, er det vigtigt snarest at tage kontakt til skolen og få afklaring på situationen, herunder at drøfte hjælpemuligheder før en eventuel underretning.

Senest opdateret den

17. marts 2015

af

mj

Læs også

04.04.14
Hold- og klasseplacering
Er dit barn placeret på et hold eller i en klasse, hvor det ikke har gode muligheder for at lære og udvikle sig? Så læs mere her om hold- og...
03.04.14
Faglige vanskeligheder og specialundervisning
Dit barn har måske brug for støtte i et eller flere fag, eller måske oplever du, at dit barn får for få udfordringer i skolen.