Syge- og hjemmeundervisning m.m.

Syge- og hjemmeundervisning m.m.

Har dit barn brug for supplerende eller anderledes undervisning?

Så kan det være, at dit barn har brug for enkeltmandsundervisning, supplerende undervisning, inddragelse af praktik, sygeundervisning. Læs mere herunder om, af hvem og hvornår disse tilbud kan benyttes.

Enkeltmandsundervisning

I ganske særlige tilfælde, hvor barnets hidtidige undervisning ikke kan fortsætte, og det ikke er muligt at finde anden placering, kan der ifølge folkeskolelovens § 23, iværksættes enkeltmandsundervisning. Foranstaltningen skal være så kortvarig som muligt, før barnet får et egnet tilbud på en skole. Enkeltmandsundervisning, der kun kan etableres, hvis kommunalbestyrelsen/regionsrådet godkender skolelederens indstilling herom, er fx en mulighed, når børn anbringes akut uden for hjemmet, indtil der er fundet en varig placering. Enkeltmandsundervisning skal etableres snarest muligt, så barnet ikke er uden undervisning. En ombudsmandskendelse viser dog, at barnets tarv er overordnet tidsmæssige hensyn, idet der bør gives tid til, at barnet kan nå at sige ordentligt farvel til sine klassekammerater (J.nr. 12-00255, læs udtalelsen her). Undervisningsministeriet anbefaler et ugentligt undervisningstimetal for enkeltmandsundervisning på mindst 4-6 ugentlige undervisningstimer på 1.-3. klassetrin og mindst 8-10 ugentlige undervisningstimer på de øvrige klassetrin. Timetallet kan dog nedsættes af hensyn til barnets helbred, og når forældrene er enige.

Supplerende undervisning

Til elever, der har skiftet skole, eller som har været uden undervisning i længere tid, kan der efter folkeskolelovens § 5, stk. 6, gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Der kan også – så vidt muligt af barnets lærer(e) i de(t) pågældende fag – gives supplerende undervisning til elever, som har behov for midlertidig faglig støtte, fx ekstratimer eller lektiehjælp, men supplerende undervisning kan ikke erstatte specialundervisning. Den supplerende undervisning er et tilbud, der forudsætter forældreaccept.

8. klasse og 9. klasse

Skolens leder kan  ifølge folkeskolelovens § 9 stk. 4, med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever med særligt behov herfor kombinerede praktisk-teoretiske undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, på og uden for skolen. Forløbene, der kun finde sted efter aftale med elev og forældre, kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse og vare op til fire uger pr. år. Hvis det er til elevens bedste, kan fagrækken begrænses, men i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi skal der undervises, så mål og krav ved prøverne kan opfyldes.

Ungdomsskolen

Hvis et barn har betydelige personlige og sociale problemer, kan han eller hun efter 7. klasse i stedet ifølge folkeskolelovens § 33, stk. 3, deltage i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole. Her kan undervisningen organiseres mere frit end i folkeskolen, men undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I prøvefag skal undervisningen tilrettelægges, så mål og krav ved prøverne kan opfyldes. Unge kan fritages fra prøverne, hvis undervisningen har været kortvarig eller ikke alderssvarende.

Forældre kan, når hensynet til barnet taler for det, bede om, at skolens leder med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning beslutter, at en elev efter afslutning af 7. klasse kan opfylde undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte undervisningsforløb, eventuelt tilrettelagt i ungdomsskoleregi. Forløbene, der skal indeholde undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, kan kombineres med introduktion og brobygning til ungdomsuddannelse i op til fire uger pr. år. Der kan også være tale om, at en elev efter 7. klasse helt eller delvis opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse (erhvervsklasse)  eller beskæftigelse, eventuelt betinget af deltagelse i ungdomsskolens supplerende undervisning. Ved særligt tilrettelagte forløb skal der undervises i dansk og matematik i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Efter aftale med den unge og forældrene kan skolelederen  beslutte, at der undervises i flere fag end dansk og matematik.

Sygeundervisning

Hvis et barn ikke kan komme i skole på grund af sygdom eller smittefare, skal skolen senest 3 uger efter, at barnet sidst var i skole, efter samråd med forældrene iværksætte sygeundervisning hjemme. Det samme gælder for hyppige kortvarige forsømmelser af en varighed på 3 uger til sammen; udgifterne hertil afholdes af kommunen. Formålet med sygeundervisning er at give barnet de bedste betingelser for at komme tilbage til undervisningen i klassen. Sygeundervisningens omfang kan variere fra få timer ugentligt til flere timer dagligt, alt efter elevens alder, helbredstilstand og øvrige forudsætninger, og den bør så vidt muligt varetages af lærere ved skolen, fortrinsvis klasselæreren. Er der tvivl om barnets sygefravær, kan skolen forlange en lægeerklæring, som normalt betales af skolen. Når eleven genoptager skolegangen, kan der følges op med supplerende undervisning. Sygeundervisning kan også finde sted på hospitaler og andre institutioner.

Hjemmeundervisning

Forældre kan også i henhold til friskoleloven beslutte at hjemmeundervise deres børn. Hjemmeundervisning kan iværksættes, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for kommunalbestyrelsen erklærer selv at ville sørge for barnets undervisning. Hjemmeundervisning dækker hele barnets undervisning og kan ikke begrænses til enkelte fag i kombination med folkeskolens undervisning. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med hjemmeunderviste børns undervisning og kan afholde en årlig prøve i dansk, matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag til dokumentation af, at hjemmeundervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Hvis undervisningen ikke findes forsvarlig, skal barnet i skole.

 

 

Senest opdateret den

14. september 2015

af

mj

Læs også

24.04.14
Dysleksi/ordblindhed
Hvad er ordblindhed?
10.04.14
Klagemuligheder
Hvad gør jeg, hvis jeg vil klage over en beslutning om mit barns skolesituation og få den ændret af en overordnet myndighed?