Oprykning af meget moden pige

Oprykning af meget moden pige

Om oprykning

Spørgsmål:

Kære Forældrerådgivning

Vi står i en situation lige nu med en 10-årig pige i 3. klasse, der ikke trives. Hun er blandt de ældste i klassen og samtidig stor og fornuftig af sin størrelse at være.

Der er flere ting i det, det ene er det mentale/psykiske, hvor vi hele tiden har syntes, at hun har virket ældre og mere fornuftig end de andre børn. Og inden for det seneste års tid er der også kommet den fysiske del, der betyder, at hun pubertetsmæssigt udvikles meget hurtigere end alle de andre piger i klassen, hvilket hun er meget ked af. Forståeligt nok. Hun har bryster, og det har de andre piger ikke. Hun skjuler sig i stort tøj og tørklæder, men det kan jo ikke blive ved med at skjules - ikke til gymnastik og svømning.

Hun er begyndt at kede sig i skolen og SFO. Tankerne er et helt andet sted. Det er som om, hun er blevet tilskuer til både sin egen klasse, men også til de ældre børn på skolen.

Jeg er bekymret for, om det kan udvikle sig til spiseforstyrrelser. Hun er allerede begyndt at spise mindre, fordi hun tror, hun så vokser mindre.

Jeg kan naturligvis ikke beskrive alle vores tanker, men dette var de grove træk. Vi har også kontakt til egen læge og skolen.

Skolen har åbnet muligheden for at hun kan rykke et klassetrin op. Og det er egentlig det, vi hele tiden gerne har villet – siden 1. klasse – men det er jo gået ok indtil nu. Bare ikke længere. Forskellen mellem hende og de andre piger synes meget stor nu. Vi har fortrudt mange gange, at vi ikke sendte hende i skole som 5½-årig i stedet for 6½-årig.

Derfor er mit spørgsmål – er der nogen erfaringer med at rykke et barn et klassetrin op fra 3. til 4. klasse? Hvordan gør man i så fald med det faglige? Kan det overhovedet lade sig gøre at læse et helt år op? Hun ligger i den øverste del af klassen rent fagligt med både dansk og matematik. Og vi er villige til at gøre en stor indsats som forældre.  Kan oprykningen ske på samme skole (vil vi helst), eller bør man overveje en anden skole?

Venlig hilsen
J


Svar:

Kære J

I står midt i en meget vanskelig beslutningsproces, der handler om, hvorvidt jeres datter skal springe et skoleår over eller blive i sin nuværende klasse.  I har i flere omgange haft lignende overvejelser, men nu er det højaktuelt, da hun viser tegn på mistrivsel, og skolen har givet grønt lys for, at hun rykker et klassetrin op. Jeres datter er 10 år og går i 3. klasse. Hun startede, da hun var 6 ½, og skulle, set i jeres bakspejl, nok være begyndt i børnehaveklassen et år før. Hun er fagligt dygtig, ligger i den øverste ende af klassen. Jeres datter har hele tiden, på det psykiske plan, virket mere moden end sine jævnaldrende, og nu viser det sig også fysisk ved, at hun er begyndt at udvikle bryster. Et emne, der jævnligt bliver berørt i medierne, fordi børn i dag træder hurtigere ind i puberteten end tidligere. Allerede i 9-årsalderen kan pigerne begynde at udvikle bryster, og for drengenes vedkommende kan de første tegn på pubertet komme blot et år efter. Hvis barnet er gået tidligt i pubertet, kan man vælge at give pubertetsbremsende medicin. Det er naturligvis en stor beslutning, der tages i samråd mellem familien og lægen, som I også har kontakt med. Om I har overvejelser om medicinsk behandling fremgår ikke.

Præpubertet giver alle involverede parter nye udfordringer, både i hjem og i skole. Sværest er det naturligvis for de piger og drenge, der kommer tidligt i puberteten og bliver anderledes end resten af flokken. Men sådan har det nu altid været: Vanskeligt at være den første i en klasse, der udviklede bryster, ligesom det modsatte også har givet problemer for de piger, der modnedes sent. Mange børn i præpuberteten bliver hurtigt usikre og forvirrede og har svært ved at kontrollere både deres krop, som begynder en forandring, og deres sjæl som også er under forandring. Sådan er det også for jeres datter. Hun keder sig i skole og SFO og hun skjuler, at hendes krop forandrer sig i stort tøj og tørklæder, og I er, med god grund, bekymrede for, at hun skal udvikle spiseforstyrrelser, da hun er begyndt at spise mindre i håbet om at vokse mindre. I har heldigvis taget kontakt både til jeres egen læge og til skolen. Om det også indebærer samtaler med sundhedsplejersken og skolepsykologen, skriver du ikke noget om.  Hvis ikke, tror jeg, det kunne være en god ide for at få nogle redskaber til at tackle både den nuværende situation og overgangen til den nye, hvis det bliver resultatet. Mange kommuner tilbyder desuden forskellige former for åben rådgivning, som I gratis kan benytte jer af, fx PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Rådgivningen er et tilbud til familier om en uforpligtende samtale om familiens problemer og bekymringer i forhold til deres børn. Rådgivningen er anonym, dvs. familien registreres ikke med navn, CPR-nummer og adresse.

Som du er inde på, er der rigtig mange spørgsmål man kan stille i forbindelse med at rykke et klassetrin op, og du efterspørger erfaringer på området. Jeg har ikke kendskab til nogen undersøgelser eller forskning på området, måske fordi temaet er meget vanskeligt at belyse. Der er simpelthen så mange faktorer, der spiller ind. Der kan eksempelvis være store forskelle på det faglige niveau fra klasse til klasse. Så hvis jeres datter går i en klasse, som generelt klarer sig rigtig godt fagligt og kommer i en klasse, hvor det modsatte er tilfældet, vil hun måske ikke opleve springet så stort. Men kommer hun i en klasse som er fagligt meget dygtig, vil det naturligvis opleves meget anderledes. Umiddelbart vil jeg mene, at det kræver en stor ekstra indsats fra hendes side og fra jeres side, og at hun skal forberede sig mentalt på i en periode, at gå fra at tilhøre den bedste del af klassen til det modsatte. Det vil hun naturligvis kunne ændre på hen ad vejen, alt efter hvor velbegavet hun er, og hvor godt hun klarer overgangen rent psykisk.

Men det er ikke kun hende og jer, der skal yde en ekstra indsats ved et klasseskift, det skal både hendes nuværende lærere og lærerne i den klasse, som hun skal gå i. Det er vigtigt, at hun får en god start og med til den hører en ordentlig ”overdragelsesforretning”, så de nye lærere ved, hvilket stof hun har været igennem, hvordan hun har klaret sig i test og prøver m.m.

Det faglige er imidlertid kun en (mindre) del af billedet. Hvordan er jeres datter rustet psykisk til at klare en ny gruppe? Hvordan er hendes sociale og personlige kompetencer udviklet? Har hun nemt ved at omgås andre, har hun gåpåmod, eller er hun genert og tilbageholdende? Kulturen i en klasse og samspillet mellem eleverne er vigtig, når vi taler trivsel. Derfor er det heller ikke lige meget, hvilken klasse hun kommer i. Skolen har åbnet mulighed for, at hun kan rykke et skoleår op, men hvad siger hendes lærere og SFO-pædagoger med det kendskab, de har til jeres barn igennem 3 ½ år, bakker de også op om ideen?

Du skriver i dit brev, at I helst vil have, at jeres datter bliver på skolen, hvis hun skal starte i en 4. klasse. Det må betyde, at I har tillid til skolen, og det er et godt udgangspunkt. Men jeg har bemærket, at du ikke skriver noget om hendes sociale relationer, og netop den side af sagen mener jeg må få indflydelse på jeres endelige beslutning om skoleskift eller ej. Hvis ikke hun har nogle tætte veninder, kunne jeg være tilbøjelig til at mene, at en frisk start på en ny skole ville være det bedste for hende.

Som du kan se af ovennævnte, kan jeg desværre ikke give dig nogle klare og entydige svar på dine spørgsmål, dertil er der for mange ukendte faktorer i spil.  Alle valg har sine omkostninger, og sådan vil det også være i jeres tilfælde, men de skal helst blive så små som muligt, og jeg håber, at det lykkes jer i samarbejde med læge og skole, herunder også skolepsykologen, at finde frem til den bedste løsning for jeres datter.

Med venlig hilsen
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

7. april 2015

af

mj

Læs også

30.01.14
Ny klassedannelse
Om sammensætning af klasse
05.08.11
Tvungen ny klassedeling
Om opdeling af klasse