Mit barn trives ikke i skolen

Mit barn trives ikke i skolen

Trivselsvanskeligheder i skolen kan bl.a. komme til udtryk ved, at barnet føler sig mobbet, er ked af at gå i skole, isolerer sig fra kammeraterne og generelt forekommer passiv, trist eller let at provokere.

Hvis dit barn har trivselsvanskeligheder i skolen, kan det fx komme til udtryk ved, at han eller hun er ked af at gå i skole, føler sig mobbet, isolerer sig fra kammeraterne og derhjemme forekommer passiv, trist eller let at provokere. Årsagerne kan være mangfoldige og findes såvel hos den enkelte elev som i skolens rammer for undervisningen, i frikvarterer og i fritiden.

Bare ked af skolen?

Som forælder kan man mærke, om ens barn mistrives. Det gælder, uanset om der er noget galt i eller uden for skolen. Du mærker det også, selvom at han eller hun ikke fortæller noget om det derhjemme. Små tegn på, at noget er galt, er fx, at det går trevent med at komme af sted om morgenen, eller hvis dit barn er meget lukket om livet i skolen og måske bliver væk fra nogle af timerne. Dit barn kan være ked af at gå i skole af mange forskellige grunde. Manglende trivsel udspringer dog tit af relationerne til kammerater og lærere. Det er vigtigt, at I derhjemme får talt om, hvad der tynger dit barn. Derefter kan du vurdere, hvem der skal kontaktes, for at dit barn kan få det bedre i skolen.

Drilleri og mobning

Dit barn kan fx være ked af det på grund af drilleri. Drilleri kan være godmodigt, men det kan også være ondsindet, og hvad der var ment som en frisk bemærkning, kan såre den dybt, som bemærkningen går ud over. Når drilleri har en tilbagevendende karakter, betegnes det gerne som mobning. Mobning er en magtdemonstration fra mobberens side for at udstille mobbeofrets underlegenhed på et eller flere punkter. Så det gør ondt at være mobbeoffer, og det er en fælles sag for skole og hjem at forebygge mobning og afhjælpe den, hvis tingene allerede er gået for vidt. Et af midlerne er, at skolen ikke alene har formuleret en antimobbestrategi, men også udmønter den i praksis. En antimobbestrategi er ofte en del af skolens værdiregelsæt. Det har alle skoler skullet have siden august 2009, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 4. Skolens værdiregelsæt, som fastsættes af skolebestyrelsen på den enkelte skole, udstikker retningslinjer for god adfærd mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere. Hvis du har indtryk af, at det er mobning, der gør dit barn ked af at gå i skole, skal du snarest tage kontakt til skolen for at få mobningen stoppet.

Ulovlige forsømmelser

Mobning eller lignende skoleproblemer giver sig i visse tilfælde udslag i ulovlige forsømmelser. Når skoledagen bliver for stor en belastning, kan man let få lyst til at gå andre steder hen end i skole. Men det er en kortvarig lettelse at blive fri for ubehageligheder og plageånder ved at undgå dem. Det er skolelederens ansvar at sikre, at alle børn, der er indskrevet i skolen, deltager i undervisningen, jf. folkeskoleloven. § 39, og det er din pligt som forælder at medvirke til, at dit barn passer sin skole, jf. folkeskolelovens § 35. Ved ulovlige forsømmelser er det skolens pligt snarest at kontakte dig som forældremyndighedens indehaver, for det er dit ansvar, at barnet er på skolen i undervisningstiden. De nærmere bestemmelser om, hvad der så skal gøre og hvordan, fremgår af fraværsbekendtgørelsen.

Hvad kan skolen gøre?

Der findes en række forskellige initiativer, der kan afhjælpe situationen, når en elev er ked af at gå i skole. Hvis en kontakt til klasselæreren ikke er nok til at løse problemet, må du kontakte skolelederen, så I sammen så hurtigt som muligt kan nå frem til en handleplan, der kan løse problemet. En konstruktiv dialog mellem forældre og skole er den første forudsætning for at nå frem til en bedring af forholdene for barnet. Men det kan også være, at der skal iværksættes understøttende undervisning, eller måske kan et klasse- eller skoleskift være en mulighed. Det vil være forskelligt fra sag til sag, hvem der bør deltage i mødet om dit barn, men ofte deltager fx dit barn, forældre, skoleleder og klasselærer samt andre involverede voksne, fx pædagoger fra SFO'en, og eventuelt en repræsentant for PPR, for Ungdommens Uddannelsesvejledning, for den kommunale sundhedstjeneste eller for andre institutioner. Det er vigtigt, at skolelederen er med, for det er ham eller hende, der har kompetence til at afgøre fx tildeling af supplerende undervisning, anden faglig støtte eller specialundervisning.

Hvad kan du selv gøre?

Hvad kan du gøre, hvis du synes, at dit barn ikke trives i skolen? Du kan fx kontakte klasselæreren og i næste led skolelederen om, hvordan du oplever situationen, og I kan sammen aftale, hvad I hver især kan gøre for at bedre situationen. Ved massive problemer kan et klasse- eller skoleskift være en mulighed.

Du kan også altid henvende dig til Forældrerådgivningen, hvis du oplever, at dit barn ikke trives, og at skolen ikke gør nok for ham eller hende. Telefonen er åben alle skoledage fra kl. 10-14 og torsdag også fra 16-19.

 

 

Senest opdateret den

12. juni 2015

af

mj

Læs også

04.04.14
Kommunikationsvanskeligheder med skolen
Den afgørende opgave for dig som forælder er i relation til dit barns skolegang at sikre dit barn så gode udviklingsmuligheder som muligt, også i...
10.04.14
Skilsmisse og barnets skolegang
Når forældre går fra hinanden, handler det ikke kun om at komme overens med bodeling og finde et nyt sted at bo. Der rejser sig også nogle spørgsmål...