Må lærer informere elev om underretning?

Må lærer informere elev om underretning?

Om informering af underretning til elev

Spørgsmål:

Til Forældrerådgivningen

Må en lærer fortælle en elev, at hun har foretaget underretning på denne uden på forhånd at sikre sig, at eleven i forvejen er bekendt med det, eller at forælderen er enig i, at barnet skal vide det? Jeg har af skolen fået at vide, at der ingen entydige regler findes for dette, og at der ikke er noget ulovligt i det, hvis det skønnes nødvendigt, at eleven er bekendt med underretningen.

Samme spørgsmål stillede jeg til Forældrerådgivningen og fik at vide, at det var "helt uhørt", og at det måtte en lærer ikke. I dag bekræftes dette svar med henvisning til lærerens tavshedspligt.

Der er for mig at se intet i den verserende sag, som kan begrunde, at læreren er nødt til at informere barnet for at kunne yde hjælp i eget regi.

Oplysningen til barnet sker efter, at læreren har udfyldt statusudtalelse på foranledning af sagsbehandler/familieafdelingen, og er således ikke sket for at kunne indhente oplysninger
fra barnet i forbindelse med udfyldelse af skemaet/statusudtalelsen.

Hvor og til hvem kan jeg evt. klage?

Venligst
I


Svar:

Kære I

Jeg er forelagt dit spørgsmål og skal forsøge at svare med den usikkerhed, der naturligvis er, når man ikke kender hele sagen. Jeg forstår, at en lærer har informeret en elev om, at vedkommende lærer har lavet en underretning om forhold i hjemmet, uden at forældrene har godkendt, at læreren informerer barnet herom. Skolechefen afviser en klage herover med henvisning til, at der ikke er juridiske regler, der forbyder en sådan handling, men en forældrerådgiver har udtrykt, at det er en "uhørt" fremgangsmåde. Du vil gerne vide, hvad der gælder, og hvor du kan klage.

Jeg mener, at begge har ret. Skolechefen oplyser korrekt, at der ikke er lovgivning omkring dette, og forældrerådgiverens udsagn dækker over, at her er nogle etiske principper overtrådt, idet læreren skulle have sikret sig forældrenes accept af informationen til barnet i forvejen. Man kan måske formulere det sådan, at etisk burde læreren have ventet med at give denne information til barnet, indtil der var sket en drøftelse med forældrene, og dermed ikke udviste tilstrækkelig respekt over for forældremyndighedsindehaverne, men juridisk er der ikke noget, der forhindrer det.

Under alle omstændigheder var det afgørende, om der var noget i situationen, som tilsagde, at informationen blev givet så hurtigt, at det ikke kunne afvente kommunikation med forældrene. Her kommer naturligvis ind i billedet, hvor gammelt barnet er, og med hvilken baggrund underretningen er sket, og hvorledes kommunikationen med forældrene tidligere har været. Der kan tænkes, at et hensyn til barnet gør, at handlingen ikke kan betragtes som kritisabel, selvom den er beklagelig.

For alle offentligt ansatte, der foretager en underretning til de sociale myndigheder, vil det være en udvej, der kun anvendes, når der er tale om alvorlige svigt i forhold til barnet, og hvor der ikke kan hjælpes via egne foranstaltninger. Derfor er der normalt tale om et længere forløb, hvor forældrene i forvejen bliver orienteret om, at en underretning kan blive nødvendig. Det er ligeledes et princip, at forældrene orienteres, hvis der af skolen eller en lærer foretages en underretning. Hvis der derimod er tale om, at socialforvaltningen i forbindelse med en udredning anmoder skolen eller en lærer om en udtalelse, er det en lidt anden sag. Her vil forældrene skulle informeres om skolens udtalelse og, hvis der er ønske herom, have en kopi af udtalelsen. I begge tilfælde vil der ikke til barnet være nogen information uden forældrenes samtykke, medmindre der er tale om forhold, som specielt begrunder, at de etiske principper fraviges. Hvis der i det omtalte tilfælde ikke har været nogen begrundelser for at informere barnet om underretningen så hurtigt, er jeg enig i, at der bør rejses en kritik af læreren herfor, også selvom det ikke er en ulovlig handling.

Det er skolelederen, der har det direkte tilsyn med lærerens arbejde i skolen, herunder forhold som beskrevet. Derfor skal en klage rettes til skolelederen med anmodning om, at der udtrykkes kritik af læreren for handlemåden.

Hvis du allerede har fået respons fra skoleleder og skoleforvaltning, som din mail tyder på, vil du kunne klage over skolevæsenets håndtering af sagen til kommunalbestyrelsen.

Det sker ikke så sjældent, at der er forskel på, hvad der juridisk er lovligt eller ulovligt, og hvad der etisk er i orden eller kritisabelt. For vurderingen af etiske spørgsmål er det ofte afgørende, hvilke bevæggrunde og overvejelser, der ligger bag handlingerne, der, selvom de forekommer "uhørte", alligevel kan være i orden under de givne omstændigheder.

Venlig hilsen,
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

10. marts 2015

af

mj

Læs også

24.01.11
Tavshedspligt i konflikt mellem skolebestyrelse og skoleleder
Om tavshedspligt i ledelseskonflikt
12.11.12
Uretfærdig underretning
Om uenighed i underretning