Skal forældre betale for lejrskole?

Skal forældre betale for lejrskole?

Om reglerne for forældrebetaling i forbindelse med lejrskole og skolerejser

Spørgsmål:

Jeg vil bare høre, om der et loft for, hvor meget skolen må kræve i forældrebetaling pr. elev, når de skal på lejrskole. Jeg har en dreng, der i 9. kl. skal på tur til Prag. Vi har fået oplyst, at det vil koste ca. kr. 3.100,- pr. elev, og selvom jeg synes, det er dyrt, er han selvfølgelig meldt til turen. Både kolleger og venner har efterfølgende sagt, at skolen ikke må opkræve så mange penge, og at de kun må opkræve betaling for forplejning. 

Med venlig hilsen
G


Svar:

Kære G

Tak for dit spørgsmål om forældrebetaling ved lejrskole. 

Både dine kolleger og venner har helt ret. Undervisningen i folkeskolen er gratis for alle elever. Det gælder også lejrskoler og ekskursioner, og forældre har dermed ikke pligt til at betale for deres børns lejrskole. Eneste undtagelse fra dette er, at kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler. Forældrene må ikke afkræves et højere beløb til forplejning end det, som udgiften hertil reelt udgør.

Det står dog forældrene frit for at etablere en frivillige opsparing, der f.eks. kan dække udgifter til en lejrskole. Men skolen kan ikke stille krav om dette, som en forudsætning for en lejrskole.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at en elev aldrig kan udelukkes fra deltagelse i lejrskolen, fordi elevens forældre ikke har bidraget til udgifterne til turen. Det gælder både for betalingen for elevens forplejning og evt. frivillig fælles opsparing.

Det forholder sig dog lidt anderledes, hvis der er tale om en skolerejse. Skolerejser er ikke et led i undervisningen, og det er frivilligt for eleverne at deltage. Kommunen har kun pligt til at dække alle udgifter til lærernes deltagelse.  

Hvis der er tale om en lejrskolen kan du derfor roligt henvende dig til klassens lærere (og evt. skolens ledelse) og gøre dem opmærksomme på den gældende lovgivning.

Venlig hilsen
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

23. februar 2021

af

Læs også

11.02.19
Erstatningsansvar ved stjålet PC
Erstatningsansvar i forbindelse med en stjålet/forsvundet computer