Klasseskift for at undgå lærer?

Klasseskift for at undgå lærer?

Om klasseskift pga. mistrivsel

Spørgsmål:

Kære Forældrerådgivning

Jeg skriver til jer, da vi er dybt frustrerede og ulykkelige over vores søns skolegang. Det er ikke let for ham at gå i skole (og for os). Presset er stort fra klasselæreren. Lektiemængden er enorm. Han skal dagligt bruge ca. 1½ time på lektier, hvilket dog er blevet mindre her i 3. klasse. I 1. og 2. klasse var det typisk op til 2 timer dagligt, der skulle bruges på lektier. Han har en meget ambitiøs klasselærer, hvilket jo er dejligt, men presset kan godt blive stort for de fagligt svage elever i klassen, som vores søn desværre tilhører.

Han har siden 1. klasse været tilknyttet skolens Ressourcecenter, hvor han i øjeblikket er 3 gange om ugen én time ad gangen i dansk (WAKS-forløb). Det betyder, at han konstant bliver "hevet" ind og ud af klassen, som han synes er meget forvirrende.

Han er en stille og tilbageholdende dreng og trives bedst i små grupper. Han knokler på for at lære at læse ordentligt. Motivationen til at skrive er der ikke rigtig endnu. Han er samtidig også, som de fleste drenge i den alder, mere interesseret i computerspil mv. Han blev i 2. klasse nationaltestet gennemsnitlig i dansk.

Mønstret for elevplanerne og skolehjem samtalerne har været sådan, at vi den ene gang får en elevplan, hvor det er bål og brand, og de nærmest anbefaler, at han skal gå om. Den næste elevplan/skole-hjem-samtale er det nogenlunde, og han skal selvfølgelig klø på for at følge med, får vi at vide. I den seneste elevplan, som vi har fået her en uge før, at vi skal til skole-hjem-samtale, udtrykker klasselæreren, at de er meget bekymrede for ham fagligt og socialt. Han drager ikke udbytte af undervisningen i Ressourcecentret. Han har svært ved at følge med, og han virker skræmt, når han skal kontakte de andre elever (han siger selv, at det svært, at blive taget ind og ud af klassen, når han skal i Ressourcecentret). 

Nu sidder vi her dybt frustrerede over den elevplan, og vi skal til møde i næste uge. Jeg har kontaktet læreren i Ressourcecentret, som udtaler:

Følger godt med i de dele af kurset, vi har arbejdet med indtil nu. Han bruger strategierne og virker sikker i dem. Jeg tror på, at X også vil tage de næste strategier til sig, så han kan komme tilbage til klassen med noget i bagagen. X's koncentration er lidt varierende, men det går, da der kun er fire elever på holdet, og jeg kan holde ham til.

Samtidig er vi helt uforstående over for, at læreren siger, at han ikke kontakter de andre børn (kun meget få), da han stort set dagligt har drenge fra klassen hjemme eller er hjemme hos dem og lege. Det er ikke alle drenge i klassen, han relaterer sig til, men sådan er det vel med os alle sammen, når vi skal fungere i en gruppe.

Det skal siges, at vi har en stor dreng, som har været igennem skolesystemet og har fået en studentereksamen. De har gået i samme folkeskole, og han fik også at vide hele sin skoletid, at han skulle markere sig noget mere. Det er to stille og tilbageholdende drenge, der ikke bryder sig om for meget opmærksomhed.

Nu sidder vi og gruer for den næste skolehjem samtale. Vores dreng er glad for at komme i skolen, meget glad for sine kammerater, og da vi en dag drøftede et evt. skoleskift, blev han meget ked af det. Så der er ingen tvivl om, at han trives rigtig godt i sin klasse. Men jeg har en stærk fornemmelse af, at klasselæreren vil anbefale, at han rykker et klassetrin ned. Hvis jeg skal følge min søns ønske, skal jeg kæmpe imod med næb og klør for, at han kan blive i den klasse. Men jeg er også nået dertil, hvor jeg tænker, så må vi sgu tage skridtet. Orker ikke hører på hende længere. Hun forpester simpelthen mit forhold til min søn. Tænker hele tiden læring læring læring... opfør dig noget mere moden... Hun får mig til hele tiden at vurdere mit eget barn. Det er efterhånden sjældent, at jeg bare kan slippe det og have det sjovt med ham. Det er konstant blevet sådan en læringsproces. Og jeg synes hele tiden, at han ikke gør tingene dygtigt og modent nok.

Det er et meget stort pres for os som familie efterhånden, at skulle leve op til det pres, og vi kan jo godt se, at vi ikke har en dreng, der "sparker døre ind", som klasselæreren siger, at han skal for at kunne være i den klasse. Synes det er ærgerligt, at der i dag ikke er plads til forskelligheder hos børn.

Jeg håber på (hvis det er til at forstå), at vi kan få lidt råd og vejledning inden næste skole-hjem-samtale.

På forhånd tak
en frustreret mor


Svar:

Kære frustrerede mor

Der er ikke noget at sige til, at I er frustrerede. I disse tider, hvor temaet inklusion står med flammeskrift overalt i landets kommuner og deres skolevæsener, kan det være svært at forstå, at et barn skal være på en bestemt måde for at kunne tækkes læreren og hendes billede af den gode lærende elev. For den inkluderende skole er både en skole, hvor den enkelte elev modtager en undervisning, som tilgodeser lige netop hans eller hendes behov og en skole, hvor man opfatter forskellighed og mangfoldighed som en ressource. Det vil sige, at man anerkender, at børn er forskellige både fagligt og personligt, og at det også er i orden at være et stille tilbageholdende barn. Gad vide, hvad der egentlig står i skolens værdiregelsæt om synet på barnet? Det kan I finde på skolens hjemmeside.

Jeres søn går i 3. klasse og har siden skolestart fået at vide, at han var for tilbageholdende, at han skulle mere på banen. Du er inde på, at I har en ældre søn, som har gået på samme skole og som hele sin skoletid også har fået at vide, at han skulle markere sig noget mere. De er begge to et par stille og tilbageholdende drenge, men det har ikke forhindret din ældste søn i at få en studentereksamen. Hvorfor er det så vigtigt for klasselæreren, at jeres søn er mere udfarende? Hvilke faglige argumenter har hun mon for, at det skulle være bedre? Det kan godt være, at det eksempelvis kunne styrke hans mundtlige udtryksfærdighed i dansk, hvis han var mere aktiv, men læreren må vide, som pædagog, at jeres søn ikke bare kan ændre på sin natur, fordi hun siger det – mange gange - selvom han måske gerne ville. Hvis hun ønsker ændringer, må hun først og fremmest lave om på sine egne strategier i forhold til ham. Hvis der hele tiden bliver sat spørgsmålstegn ved, at den han ikke er god nok, får han undergravet sin selvværdsfølelse, og det går også ud over indlæringen. Han skal tværtimod have ro til at koncentrere sig om det faglige.

Desværre har lærerens vedvarende kritik af jeres søn påvirket dit samvær med ham. Du føler, at du ikke længere bare kan slappe af og have det sjovt med ham. Du føler, at du har overtaget lærerens kritiske vurderende blik, og du synes hele tiden, at din søn ikke gør tingene dygtigt og modent nok. Det går naturligvis ikke i længden, det vil være et alt for stort pres på ham. Han skal da have helle et sted, selvom jeg synes, at din beskrivelse af ham tyder på, at han er en stærk dreng. Det er ikke så lidt, han har stået model til i de første år af sit skoleliv, og alligevel går han glad i skole. Jeg tænker også på den enorme lektiemængde, som han har været udsat for, og som også må have påvirket familielivet. Om lektier, i den udformning, som det er mit indtryk, at jeres søn har været udsat for, overhovedet hjælper eleverne til at blive bedre fagligt, stiller flere forskere sig ret skeptiske over for. Men det er en anden historie.

Jeres søn har svært ved det danskfaglige og har siden 1. klasse været tilknyttet skolens ressourcecenter. Det har betydet, at han har måttet forlade normalundervisningen i perioder, og det er naturligvis forvirrende.  Men I er også forvirrede over de tilbagemeldinger i får fra skolen. Forvirringen går på de uoverensstemmelser, der er mellem klasselærerens udmeldinger, og det som læreren i ressourcecentret udtaler. Hun ser nemlig positivt på hans faglige udvikling (han klarede sig også gennemsnitlig i den nationale læsetest i 2. kl.) mens klasselæreren siger, at de er bekymrede for jeres søn både fagligt og socialt. Hvem ”de” er, fremgår ikke, ligesom du ikke skriver noget om, hvordan det går i matematik. I står meget uforstående overfor, at der skulle være problemer med det sociale, da han stort set dagligt leger med drenge fra klassen enten hjemme hos sig selv eller hos dem Men der er, naturligt nok, drenge i klassen, som han ikke føler sig så knyttet til.

Nu skal I til skole-hjem-samtale, og I har på fornemmelsen, at skolen vil anbefale, at han rykker et klassetrin ned. Det vil han selv meget nødigt, men sådan som jeg læser dit brev, orker du ikke længere at høre på klasselæreren, fordi hun forpester dit forhold til din søn. I det hele taget betyder hendes manglende accept af ham et stort pres på jeres familie, så du er egentlig mest tilbøjelig til at give efter for ønsket, bare for slippe for hende. Nu er det i sidste ende ikke forældrenes men skolelederens suveræne afgørelse, om et barn skal gå en klasse om, men derfor er det alligevel vigtigt, at I om muligt finder ud af, hvordan det står til med ham, specielt fagligt, så I har et grundlag at beslutte ud fra, hvis der bliver lagt op til medindflydelse.

Det er mere reglen end undtagelsen at skole og hjem opfatter barnet forskelligt. Så meget desto vigtigere er det at være åben og lytte til, hvad den anden part har at sige uden at have paraderne oppe. Det handler først og fremmest om jeres barns tarv. Aktiv lytning skulle meget gerne også gælde for hans lærere.

Jeg vil foreslå, at I bruger tiden inden skole-hjem-samtalen på at overveje, hvordan I bedst kan skabe en situation, der er anderledes end tidligere. Hvilke strategier kunne være gode, hvis I vil have læreren til at se jeres søn fra en anden vinkel? Hvordan tror du eksempelvis, at hun vil reagere, hvis du stille og roligt fortæller hende, hvordan hendes bestandige kritik påvirker dit samvær med ham i en negativ retning? Hvis ikke der er afsat tid nok til samtalen, så bed om et nyt møde på grund af situationens alvor.  På baggrund af det du skriver, kan jeg ikke vurdere om det vil være til gavn for din søn med et skift, det kan godt være, men det er under alle omstændigheder vigtigt, at beslutningerne tages på et så velunderbygget grundlag som overhovedet muligt. Vil jeres søn vinde specielt meget fagligt ved et klassetrinsskift? Hvad bygger skolen det på? Og hvad med det sociale, når I vitterligt oplever, at han trives med de drenge, han leger med efter skoletid? (Det kan han selvfølgelig godt blive ved med). Hvilke konsekvenser kan det få for hans læring?  Skal det være nu, han skifter klasse, eller skal det evt. vente og se tiden an til sommerferien? Hvis man forestillede sig, at klasselæreren ”stak piben ind” og lod ham være den, han er, så ville han måske få ro til at udvikle sig.

Jeg håber, at ovennævnte overvejelser kan støtte jer til den kommende skole-hjem-samtale, og at I, i samarbejde med skolen, finder frem til den bedste løsning for jeres søn.

Med venlig hilsen,
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

24. juni 2015

af

mj

Læs også

02.05.12
Må lærer informere elev om underretning?
Om informering af underretning til elev
10.09.10
Manglende indsigt i min søns bortvisning
Om aktindsigt