Ikke en del af klassens drengegruppe

Ikke en del af klassens drengegruppe

Om at føle sig udenfor

Spørgsmål:

Hej

Vores dreng på 8 år har udsat skolestart og går nu i 1. klasse. Han har lidt svært ved de sociale kompetencer, vil ikke altid følge spilleregler i fodbold, kort, Matador etc. Han går i en meget velfungerende klasse med bare 8 drenge og 10 piger men er alligevel helt udenfor det sociale liv. Han er en blød og meget kærlig dreng, der bare rigtig gerne vil de andre drenge, men han kan ikke rigtig få det til at fungere. Det er en homogen drengegruppe på 7 og så vores dreng, der falder ved siden af typemæssigt. Jeg har intet at klage over ift. skolen og fritidshjem, der siden børnehaveklassen har gjort ALT for at drengene skulle gide vores dreng, som kan lide historier - fantasi og virkelige - natur og meget andet, men ikke så meget det de andre gider. Intellektuelt er han meget vaks og har ingen problemer, men fordi han ikke har noget med de andre drenge, bliver han mere og mere socialt isoleret og den ønskede effekt ved sen skolestart er udeblevet og resultatet er, at han står stille og opsøger yngre og yngre børn, fordi den virkede engang. Læreren og PPR siger, at han ikke har dysfunktioner men bare er en anden type og lidt svær med regler, hvilket kan give konflikter, og så vælges han fra. Der bliver aldrig ringet om legeaftaler til ham, og der er ikke den store forældreopbakning, selvom vi har fortalt det direkte til de andre. Vi har haft legegrupper, men det har ikke givet den ønskede effekt. Mit spørgsmål er så, vil et skoleskift med en bredere type fordeling af børn hjælpe? Eller ville det modne og hjælpe ham at flytte en klasse op til sin egen årgang, hvor de udviklingsmæssigt (leg, interesser etc.) er mere på niveau?

Venligst
E


Svar:

Kære E

Er der noget, der kan gøre en mor ked af det, er det hvis ens barn ikke trives. Du skriver ganske vist ikke, at det er tilfældet med din søn, men du giver udtryk for bekymring, fordi han ikke har nogen tætte relationer til drengene i sin klasse, og I oplever, at han bliver mere og mere socialt isoleret.   Jeres søn er 8 år gammel og går i 1. klasse. Han har svært ved de sociale kompetencer, og derfor valgte I at udskyde skolestarten i håb om, at han kunne blive bedre til at omgås andre børn på en hensigtsmæssig måde. Eksempelvis at indordne sig under, at der gælder bestemte spilleregler i fodbold, Matador m.v. Det ekstra år har imidlertid ikke haft den ønskede effekt; hans klassekammerater vælger ham fra, og nu søger han i stedet yngre børn at lege med.

Det er positivt at høre, at skolen og fritidshjemmet har gjort rigtig meget for at hjælpe jeres dreng til at blive en del af drengegruppen, som består af 7 andre drenge. De har et godt fællesskab, som jeres søn gerne vil være med i, men han kan bare ikke få til at fungere.  Han kommer tit ud i konflikter, hvilket betyder, at han bliver valgt fra.  Ifølge hans klasselærer og PPR har han ingen dysfunktioner men er blot en anden type dreng. Når du skriver, at læreren har gjort ”alt”, går jeg ud fra, at klassen også har arbejdet med undervisningsmaterialer der har til formål at udvikle sociale og følelsesmæssige kompetencer hos børn, fx materialet ”Trin for trin”.

Jeg undrer på, om I fra skolens eller PPR's side har fået nogle værktøjer og nogle ideer til, hvordan I derhjemme kan hjælpe jeres søn i en proces, der skal gøre ham bedre i stand til at leve sig ind i egne og andres tanker og følelser.  At lære at være sammen med andre mennesker på en god måde kræver, at man har social intelligens. Det har, som du også er inde på, ikke noget med klogskab at gøre, men handler blandt andet om, at barnet skal lære, hvordan man lytter til andre, og hvordan man følelsesmæssigt påvirker hinanden både negativt og positivt. Måske har jeres kommune en familierådgivning, hvor I kan henvende jer og få nogle gode råd til, hvordan I skal agere derhjemme, så han får mulighed for at arbejde med  sine sociale kompetencer. Mange kommuner tilbyder desuden åben rådgivning hos PPR et par gange om måneden. Rådgivningen er et tilbud til familier om en uforpligtende samtale om familiens problemer og bekymringer i forhold til deres børn. Rådgivningen er anonym, dvs. familien registreres ikke med navn, cpr-nummer og adresse. Hvad gør man konkret på skolen for at støtte ham i den sociale udvikling? Er AKT-læreren (adfærd, kontakt, trivsel) inddraget? Er der eksempelvis lavet en handleplan med sociale mål, der er tydelige for jeres søn, og som han også er indforstået med at skulle arbejde med, og også nogle fif til, hvordan han kan øve sig på at blive bedre? Der er mange måder at arbejde med de sociale kompetencer på, en af dem kan I se på http://www.jan-soelberg.dk/forside_udviklingsprogrammet.htm Udviklingsprogrammet er et værktøj til lærere, AKT-lærere, pædagoger og psykologer til at hjælpe skolebørn med sociale vanskeligheder. Men det er blot et eksempel, der findes mange andre værktøjer.

Lige for øjeblikket er I meget i vildrede og spørger, om det kunne være en god ide at lade ham starte i 3. klasse efter sommerferien i stedet for i 2. klasse, eller evt. lade ham få en ny start på en anden skole. Det fremgår ikke af dit brev, om jeres søn er lige så påvirket af situationen som I er. Mistrives han? Er han ked af det? Græder han og vil ikke i skole, eller hvordan reagerer han i dagligdagen? Er det med kammeraterne i virkeligheden mere jeres bekymring end det er hans?

At springe et helt skoleår over kræver sin mand, og spørgsmålet er, om han vil kunne honorere de faglige krav og samtidig skulle forholde sig til en ny gruppe børn, selv om han eventuelt har gået i børnehave med nogle af dem. I følge Folkeskolelovens § 12 er det i sidste ende skolens leder, der træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt en elev skal rykke  et  klassetrin op eller ej.

Det er svært at sige, om et skoleskift kunne have en positiv effekt, forstået på den måde, at han ville få nemmere ved at blive accepteret, som han er. For der sker tit det i en klasse, at man bliver sat i bås, og selvom jeres søn prøver at ændre sin adfærd, er det ikke sikkert, at hans nuværende kammerater opdager det. Men I skal nære virkelig gode forhåbninger om, at et skoleskift vil kunne lykkes, ellers bliver det blot et nyt nederlag.

Jeg vil råde jer til at bede om et møde med hans lærere og de pædagoger fra fritidshjemmet, der har med jeres søn at gøre til daglig, og fortælle dem om jeres overvejelser. Hvis AKT-læreren ikke har været inddraget, kan I også bringe den mulighed på banen.

Jeg håber, at ovennævnte overvejelser og forslag kan være skridt på vejen til en positiv løsning for jer og for jeres søn.

Med venlig hilsen
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

13. januar 2016

af

mj

Læs også

07.04.15
Nægtet klasseskift trods slem mobning
Om klasseskift
23.02.15
Hjælp til dreng med ordblindhed og sociale vanskeligheder
Om støtte til ordblind og socialt udfordret elev