Hvor skal jeg gå hen?

Hvor skal jeg gå hen?

Om anvendelse af fysisk magt

Spørgsmål:

Jeg har en datter på 8 år, som går i 2. klasse. Jeg henter min datter i SFO onsdag d. 9. juni kl. 14.30. Jeg kan med det sammen mærke på min datter, at der er noget galt, hun virker sur, trist og snerrer af mig. Da vi kommer hjem, spørger jeg, hvad der er sket i skolen i dag. Min datter bryder totalt sammen og fortæller, at hendes lærer i billedkunst har taget hårdt fat i hendes arm og råbt hende ind i hovedet, at ”hun skulle hjælpe med at rydde op”. Da hun slipper taget i min datters arm, falder min datter sammen på gulvet. En af drengene som stod lige ved siden af hende, hjælper hende op og siger hold da op, hun har da fået det forkerte ben ud af sengen. Min datter bryder sammen og er totalt rystet over det der er sket. I næste time skal de have dansk, og min datter prøver at fortælle hendes klasselærer, hvad der er sket men klasselæreren siger bare, ja men det var jo nok fordi du ikke hjalp med at rydde op. Jo det gjorde jeg, prøver min datter at sige, men klasselæreren siger, nu skal du være stille. Jeg bliver godt gal, da jeg hører det, min datter fortæller, viser hende ikke at jeg er gal, men siger, at jeg vil snakke med inspektøren i morgen. Dagen efter går jeg ned på skolen, men han er der ikke, jeg aftaler et møde dagen efter, jeg fortæller ham om det der er sket, og han spørger om jeg er blevet kontaktet af den lærer eller af klasselæreren, nej det er jeg ikke. Han synes, at det er en grov handling, og at det er ulovligt at lægge hånd på børn. Det vil han tage sig af mandag morgen og så ville han ringe til mig efterfølgende, så vi kunne finde ud af, om jeg ønskede en samtale med den pågældende lærer. Hele mandagen sad jeg og ventede på at han skulle ringe, men han ringede ikke. Om tirsdagen ringede jeg til ham
flere gange, men fik gentagne gange besked om, at han sad i møde eller også snakkede han i telefon. Jeg bad kontordamen flere gange om at lægge besked om, at han skulle ringe, men det gjorde han ikke. Nu sidder jeg med et barn som er dybt ulykkelig og ikke vil til billedkunst i morgen, og som er hunderæd for den lærer. Jeg har lagt mærke til at min datter har et blåt mærke på den arm, som læreren har taget fat i. Til mødet hos inspektøren gjorde jeg det klart, at jeg ikke accepterede denne behandling af min datter, og at jeg synes at den er temmelig grov, hvilket han gav mig ret i. Men nu sidder jeg tilbage, og ved ikke hvad der sker, jeg aner ikke om hun har været til samtale eller om det bare var noget han sagde, men mest af alt tænker jeg på min datter som har det rigtigt rigtigt skidt..... jeg overvejer at indgive en skriftlig klage, har skrevet den, men ved ikke hvor jeg skal aflevere den.... eller om jeg skal blive ved med at ringe til inspektøren, men det er der jo ikke kommet noget ud af endnu. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ved at denne lærer har fået mange klager gennem årene, og jeg har selv haft hende, da jeg gik i skole, men det jeg gerne vil have er, at hun bliver stillet til ansvar for, hvad hun har gjort overfor for min datter. Jeg ved bare ikke, hvor jeg skal gå hen. Jeg håber at I kan hjælpe mig

Med venlig hilsen
U


Svar:

Kære U

Jeg kan godt forstå, at du er oprørt og gal over den behandling, som din datter har fået, og du gør også ret i at ville forfølge sagen. I ”Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen” der trådte i kraft i foråret står der i § 10: Legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling er ikke tilladt. Du kan se hele bekendtgørelsen på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=131217

Når din datters billedkunstlærer griber hårdt fat i hendes arm og råber hende ind i hovedet, er det både nedværdigende behandling og grænser til legemlig afstraffelse. Du nævner oven i købet, at din datter har fået et blåt mærke.
Da din datter i timen efter, hvor hun stadigvæk er chokeret, prøver at fortælle om episoden til sin klasselærer, bliver hun affejet med, at der nok var en grund til, at hendes kollega havde handlet, som hun gjorde. Det er desværre meget almindeligt at kolleger er solidariske, men skolelederens reaktion og udtalelser, da du henvender dig til ham første gang, viser dog tydeligt, at han bestemt ikke accepterer hændelsen, og han lover dig at følge op på sagen og derefter ringe til dig. Det er imidlertid ikke sket, og det er, trods ihærdige forsøg fra din side, ikke lykkedes dig at komme igennem til ham. Nu ved du ikke, hvordan du skal komme videre med denne ubehagelige oplevelse, som naturligvis stadigvæk fylder meget i din og din datters bevidsthed.

Der kan være mange grunde til, at du ikke har hørt fra skolelederen. Det en meget travl og hektisk tid på skolen, her hvor skoleåret nærmer sig sin afslutning, og han skal retfærdigvis også høre billedkunstlærerens version samt tale med klasselæreren. Han skal måske også finde ud af, hvordan han skal takle sagen overhovedet, for ifølge dit brev, er der igennem årene kommet mange klager over læreren. Hvis læreren er tjenestemand, er det nemlig en lang og kompliceret vej, hvis der eksempelvis skal indledes en fyringssag.

Du spørger om, hvad du nu skal gøre, og jeg vil råde dig til at sende den klage, som du allerede har skrevet, dels til skolelederen dels til byrådet. Du kan også sende klagen til formanden for skolebestyrelsen. De fører ganske vist ikke tilsyn med personale- og elevsager (Folkeskoleloven § 44), men de fastsætter skolens ordens- og værdiregelsæt, så på den led kan klagen have interesse for dem. Du skal også bede om at på lagt en kopi af klagen i din datters elevmappe. Selv om det har været sidste skoledag, er jeg sikker på, at der er folk på skolens kontor i næste uge også.

Jeg håber, at skolen er indstillet på at finde frem til en fornuftig løsning i positivt samarbejde med dig.

Med venlig hilsen,
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

22. juni 2015

af

mj

Læs også

23.05.12
0. klasse om eller oprykning?
Om at gå klasse om
10.09.10
Manglende indsigt i min søns bortvisning
Om aktindsigt