Har svært ved at være i klassen

Har svært ved at være i klassen

Om støtte til utilpasset elev

Spørgsmål:

Kære Forældrerådgivning

Hvordan hjælper vi vores søn bedst muligt til at komme tilbage og være med i klassen? Vi har været igennem et langt forløb med vores søn på 8 år (2. klasse). Midt i børnehaveklassen begyndte han at opføre sig "sært", han spillede klassens klovn, nægtede at deltage i nye aktiviteter, nægtede at gå ind i klassen. Igennem foråret blev der flere og flere af den slags episoder, og han kom i flere og flere konflikter med de andre børn. Han blev WISC-testet i PPR-regi, og resultatet viste, at han generelt er rigtig godt begavet, men ligger under niveau på forarbejdningshastighed og arbejdshukommelse. PPR var sikker på, at han havde ADHD eller Asperger, men vi kunne ikke genkende ham i den beskrivelse, hvorfor vi afviste udredning på børnepsykiatrisk.

Efter råd fra PPR flyttede vi ham til først en og derefter en anden lilleskole. Ingen af stederne var en succes, da han blev ved med at melde sig ud af klasseaktiviteterne og komme i konflikter med de andre. Vi endte derfor på den gamle folkeskole igen, men i en ny klasse. Vores søn fik tildelt enkeltintegrationstimer, og det gik fint den første måneds tid, hvorefter mønstret gentog sig. Det endte med en kæmpekonflikt, hvor han desværre sparkede et andet barn gentagne gange. Efter det valgte skolen at pille ham helt ud af klassen og placere ham i et computerrum med en pædagog 20 timer om ugen. Vi var stærkt imod denne form for eksklusion, men havde omvendt også forståelse for, at det var svært for en lærer at have ham i klassen.

Vi fandt ud af, at vores søn lider af en fejlstilling i nakkehvirvlerne (KISS KIDD), og at han har problemer med den vestibulære sans, krydskoordination og muskeltonus. Alle tingene giver hver især problemer med indlæring, koncentration, fokusering etc. Vi er i gang med at genoptræne og afhjælpe dette.  Og det er da også gået meget fremad med ham på alle punkter. Han er nu i gang med at blive indsluset i klassen igen, vi går i familieklasse en gang om ugen, hvor han skal lære at opfylde de mål, han sætter sig, og han har fortsat 13 enkeltintegrationstimer om ugen, da han har behov for en voksen til at guide ham og være der, når han ikke længere kan være i klassen. Han befinder sig dog bedre i klassen, og alle er enige om, at der sker fremskridt. Det pædagogiske personale giver (i modsætning til PPR) udtryk for, at det er en proces for ham at komme ind i klassen igen. Han har jo trods alt været ude i næsten 1½ år, hvor han er blevet belønnet med computerspil, hvis han bare gjorde sig lidt vanskelig. Samtidig har hans fysiske udfordringer betydet, at han følelsesmæssigt ikke har udviklet sig alderssvarende, da han har brugt al sin energi på at forsøge at kompensere for sine fysiske mangler.

Men men men - han har stadig svært ved at være i klassen, han vil ikke lade den tilknyttede pædagog hjælpe ham tilbage, han forlader timerne og har rigtig svært ved at gå tilbage - også selvom vi fornemmer, at han gerne vil. Skolen kontakter os, når han går ud, og jeg har succes med at "coache" ham ind i timerne igen. Og så sidder jeg så der - jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe ham, men jeg kan jo ikke sidde på skolen hver dag fra 8-13. Han er blevet meget roligere, han har det meget bedre fysisk og psykisk, han er på rette vej, og han knokler for at leve op til at alle de krav, der bliver stillet. 

Vi har virkelig brug for et råd i forhold til, hvordan vi griber det an. Han er nødt til at lære at blive i klassen, han er nødt til at lære, at det er de voksne, der bestemmer, og at han skal høre efter, han er nødt til at ændre adfærd. Men hvordan støtter vi ham bedst muligt i den proces? Hvilke værktøjer skal vi bruge, så han kan udvikle sig og modnes og blive i stand til at møde kravene? Vi er fortsat af den opfattelse, at det er de fysiske ting, der har givet ham den adfærd han har haft, og at der nu er et kæmpe arbejde foran os med at få brudt adfærdsmønstret. Hvad gør vi?

Venligst
P


Svar:

Kære P

Du beretter om din søn på 8 år, der nu har 13 støttetimer i skolen, og hvor du jævnligt må hjælpe til for at få ham til at følge arbejdet i klassen, hvor han efter flere omskiftelser er endt. PPR har ment, at der skulle en udredning til ved børnepsykiatrien, men I mener som forældre, at problemerne bunder i motoriske dysfunktioner, som nu er under træning. Du oplyser også, at der er fremskridt, sådan at din søn er mere rolig, og at han gør, hvad han kan for at imødekomme kravene. Du vil gerne vide, hvad der kan gøres for at bryde det uheldige adfærdsmønster, hvor din søn forlader klassen, og hvor han bliver aggressiv.

Ud fra din beskrivelse er din søn i en situation, han ikke selv kan klare. Han viser ved sin adfærd, at skolens krav, som de fremtræder for ham, måske især på det sociale niveau, er for store. Det er muligt, at han har motoriske problemer, som kan trænes, og at årsagerne hertil er fysiologiske. Alle sådanne belastninger kan medføre koncentrationsproblemer, så det er ikke usandsynligt, at disse forhold kan have påvirket hans reaktioner, men de forklarer næppe hele adfærden. Den megen omskiftelse, hvor han allerede i 2. klasse går i sit 4. skoleforløb, kan også medvirke til hans manglende accept af de givne normer for adfærd. Men der kan jo også være andre årsager til problemerne. Jeg hæfter mig især ved, at du skriver, at han har meget vanskeligt ved at gå tilbage til klassen, selvom han egentlig gerne vil, og at han ikke endnu har lært de almindelige regler for adfærd i en skoleklasse. Det tyder på, at han fortsat er i en situation, hvor han ikke kan håndtere skolegangen uden massiv hjælp og tæt støtte fra en voksen.

En afklaring af, om der er særlige årsager til denne adfærd, vil bedst kunne ske i form af en udredning hos en børnepsykiater. Hvis der ingen særlige problemer er, vil det jo være en sikkerhed for jer alle, og I fortsat kan gøre det, som I finder bedst for din dreng. Men hvis der er en særlig forklaring, vil I bedre kunne vide, hvordan din søn bør hjælpes - også i det lange løb - både i skolen og derhjemme. Der vil kun være fordele ved en bedre udredning.

Jeg er meget enig i, at den positive udvikling, du beskriver, gerne skulle fortsætte, og det er flot, at skolen har ydet en så omfangsrig støtte. Det er en god basis for den videre udvikling. Jeg tror, at din søn har brug for megen sikkerhed og en klar struktur i det daglige. Det kan du selv støtte ved, at du hver dag helt konkret, inden skolegangens start, går igennem med ham, hvad der skal ske, så han er forberedt, og at han så vidt muligt placeres i klassen, således at han ikke udsættes for for megen uro og afledning, fx forrest i klassen. Det er også vigtigt, at han hjælpes fagligt, sådan at han dagligt får gennemgået, hvad han har lavet eller lært i forbindelse med skolegangen, og hvad han skal forberede til næste dag. Læreren kan evt. hjælpe hermed. Det er generelle pædagogiske regler, men de er især nyttige for børn, der har svært ved at koncentrere sig, fordi det hjælper dem til at overskue situationen. Du antyder i din mail, at ophold uden for klassen af din søn har kunnet opfattes som en belønning, fordi han så har kunnet lege med computerspil. Også på det adfærdsmæssige område er det vigtigt, at han ved, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad han skal gøre, hvis han ikke kan klare situationen. Han skal ikke straffes, men belønnes og opmuntres, hvis der er noget der er gået godt, og heldigvis er der meget, der går godt. 

Som du sikkert har bemærket, finder jeg, at hvis situationen ikke snart ændrer sig, vil en nærmere undersøgelse af din søn være værd at overveje. Mange af de adfærdstræk, du beskriver, kan have flere forklaringer, og det vil være vigtigt at vide, hvad der egentlig er årsagen. Du skal være opmærksom på, at psykiateren har absolut tavshedspligt, sådan at du kan være sikker på, at det kun er jer som forældre, der inddrages, hvis I ønsker det.

Den positive udvikling tyder på, at det er blevet lettere for din søn at følge skolegangen. Støttepædagog er en god ide, men hvis situationen ikke bedres, er der behov for en mere kvalificeret bistand. Du har helt ret i, at den nuværende situation ikke i længden er holdbar. Det vil hurtigt kunne blive et problem i sig selv, at du som mor skal komme i skolen for at klare forhold for din søn, som helst skulle løse sig af sig selv, selvom det nu er en accepteret og god løsning.

Jeg håber, I gennem struktur, forudsigelighed og konkrete og tydelige anvisninger kan hjælpe din søn til en bedre situation. Hvis ikke, vil jeg meget anbefale jer at søge professionel hjælp til en udredning.

Venlig hilsen,
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

18 juni 2015

af

mj

Læs også

10.09.10
Nægtet støtte til efterskole for ordblinde
Om manglende støtte til ordblind elev
12.11.12
Efterskoleophold midt i skoleåret for dreng med ADHD
Om skift til efterskole halvvejs i skoleåret