Faglige vanskeligheder og specialundervisning

Faglige vanskeligheder og specialundervisning

Dit barn har måske brug for støtte i et eller flere fag, eller måske oplever du, at dit barn får for få udfordringer i skolen.

Det kan bl.a. skyldes, at skolens undervisning ikke lever op til fagmålene og/eller god klasseledelse, eller at dit barn har brug for støtte til at nå dem. Men det er vigtigt, at dit barn får et godt undervisningstilbud, og at han eller hun mærker, at du som forælder interesserer dig for, hvordan det går i skolen. I dine drøftelser med skolens fagfolk vil en række af de i det følgende beskrevne forhold formentlig indgå.

Fælles Mål - hvad skal dit barn lære

Hvad dit barn skal lære i folkeskolen er fastsat i Fælles Mål for de enkelte fag (revideret 2014). Fagmålene er bindende for alle folkeskoler, men ikke for privatskoler, som ganske vist har frihed til at tilrettelægge undervisningens indhold og form, som de vil, men den skal kvalitetsmæssig står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Siden 2006 skal også de frie grundskoler udarbejde fagmål svarende til folkeskolens. Undervisningens indhold og arbejdsformer vælges og tilrettelægges af lærere og pædagoger, i videst muligt omfang i samarbejde med eleverne, og sådan at det giver dem de bedste læringsmuligheder i både fagdelt og tværfaglig undervisning (folkeskolelovens § 18, stk. 4) . Hvad der skal læres i skolen, er således fastsat i ovennævnte bestemmelser, men hvordan det skal læres, dvs. hvilke metoder underviserne skønner mest hensigtsmæssige for dit barn, beslutter underviserne.

Understøttende undervisning

Fra august 2014 er en del af dit barns undervisning såkaldt understøttende undervisning. Den ligger ud over den faglige undervisning og kan anvendes både til fx lektielæsning og til at supplere og understøtte elevernes læring ved at give tid til at afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, der er resultatet af undervisningen i fagene. Den understøttende undervisning, der for enkelte elevers vedkommende kan omfatte specialundervisning eller supplerende undervisning mv. samt dansk som andetsprog, er med til at fremme en differentieret undervisning i praksis og kan varetages af både lærere, pædagoger og andre med relevante kvalifikationer, jf. folkeskolelovens § 16 a og b.

Undervisningsdifferentiering

For at skolen kan give et godt undervisningstilbud til alle børn og tilgodese deres forskellighed, er det et lovkrav, at undervisningen skal tilrettelægges differentieret og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 1, Det er således skolens ansvar at give ethvert barn et undervisningstilbud, som udfordrer det både intellektuelt, følelsesmæssigt og socialt.

Specialundervisning

Har dit barn brug for mere støtte, end det kan få gennem den understøttende undervisning og støtteforanstaltninger i den inkluderende undervisning – i praksis over 9 timers støttebehov, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2 - er der mulighed for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, fx i form af rådgivning, fysisk hjælp og praktiske hjælpemidler til både skolebørn og børn, der endnu ikke går i skole. Hvis dit barn har brug for særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, kan I få tilbud om et regionalt undervisningstilbud og eventuelt et udvidet skoleforløb.

Inddragelse af PPR

Det er normalt klasselæreren, evt. på initiativ af elevens øvrige lærere eller andre, som tager initiativ til iværksættelse af specialundervisning. Indstillingen afgives gennem skolelederen. Du kan også som forælder bede om en PPR-vurdering. Det er skolelederen, som beslutter, om og hvor meget specialundervisning, dit barn i givet fald skal have. Du skal inddrages af skolelederen, før indstilling om og iværksættelse af specialundervisningen. Modsætter du dig indstillingen, kan skolelederen kun foretage den, hvis han eller hun anser det for absolut påkrævet, og du skal have en kopi af indstillingen. Skolelederen har pligt til at orientere dig om, at du til enhver tid kan anmode om, at PPR inddrages. Han eller hun kan også vurdere, at der i jeres tilfælde ikke er behov for at inddrage PPR, men kun hvis du som forælder er enig. Også dit barns synspunkter skal indgå med passende vægt i hele processen. Hvor længe støtten skal fortsætte, besluttes af skolelederen mindst en gang om året på baggrund af en evaluering af dit barns udvikling og efter samråd med dig.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du synes, at dit barn ikke får nok ud af skolens undervisning, kan du kontakte faglæreren om, hvad I hver især kan gøre for at bedre situationen. Hjælper dette ikke nok, kan du kontakte klasselæreren og i næste led skolelederen. Hvor de faglige problemer har medført sociale vanskeligheder kan et klasse- eller skoleskift være en mulighed. Du kan også altid henvende dig til Forældrerådgivningen, hvis du oplever dit barn ikke trives i skolen. Telefonen er åben alle skoledage fra kl. 10-14 og torsdag også fra 16-19.

Senest opdateret den

16. juni 2015

af

mj

Læs også

10.04.14
Mit barn vil ikke i skole
Hvad gør jeg?
04.04.14
Tilsyn med eleverne i skoletiden
Skolens tilsynsforpligtelse er fordelt mellem kommunalbestyrelsen og skoleledelsen.