Evaluering, test og prøver

Evaluering, test og prøver

Læs om Folkeskolens tests og prøver.

Evaluering

Evaluering har mange udtryk i folkeskolens hverdag og omfatter dels ekstern evaluering i form af de afsluttende prøver, dels intern evaluering, som skal foregå løbende og ligge til grund for skolens vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. Evalueringen står og falder med dens troværdighed og gennemskuelighed. Evaluering må altså gøres så repræsentativ for fagligheden og så pålidelig og veldokumenteret som muligt, så bedømmersubjektivitet minimeres. Det kan bl.a. ske ved, at evalueringen bygger på konkrete, sammenlignelige og gennemskuelige vurderingskriterier. Såvel i de internationale komparative undersøgelser, fx PISA-undersøgelserne, som i andre former for evaluering er det derfor vigtigt at være opmærksom på, både hvad der evalueres, og hvad der ikke evalueres.

Differentieret undervisning  

Evaluering kan lægges til grund for elevdifferentiering, undervisningsdifferentiering og understøttende undervisning, jf. "Faglige vanskeligheder og specialundervisning" og "Hold- og klasseplacering".

Elevdifferentiering bygger på en organisatorisk opdeling af eleverne, fx i klasser efter børnenes alder, i idræt efter køn, i valgfag efter interesse og i hold efter fagligt niveau, mens læreren ved undervisningsdifferentiering søger at tilpasse undervisningen til de enkelte elevers faglige forudsætninger inden for klassens rammer. Med indførelsen af inklusion i 2012, hvor den tidligere såkaldt almindelige specialundervisning blev afskaffet, stilles der øgede krav om differentiering for at tilgodese den større forskel i elevernes læringsforudsætninger.

Nationale test

Undervisningsministeriet udarbejder nationale test i udvalgte fag på bestemte klassetrin: I dansk på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, matematik i 3. og 6. klasse, engelsk i 7. klasse og naturfagene fysik/kemi, biologi og geografi i 8. klasse. De i alt 10 digitale test er tilrettelagt som adaptive (dvs. at spørgsmålene bliver sværere eller lettere, alt efter om barnet har svaret rigtigt eller forkert på de foregående spørgsmål), randomiserede (dvs. at datasystemet udvælger opgaverne, så to elever i klassen ikke bør kunne få samme spørgsmål) og selvscorende test. Navnlig det sidste punkt har været kritiseret for at virke indsnævrende på den faglige undervisning, idet digitale systemer kan registrere rigtige og forkerte svar, men ikke vurdere årsagsforklaringer o.l. Sådanne opgaver indgår derfor ikke i de nationale test. Det er muligt for specialundervisningselever at få særlige vilkår og i enkelte tilfælde helt at blive fritaget for test.

Tavshedspligt og offentliggørelse af resultaterne  

Et centralt spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af de nationale test er spørgsmålet om tavshedspligt og offentliggørelse af resultaterne. Den enkelte elevs resultater er fortrolige og må ikke videregives, men landsresultaterne offentliggøres i form af en såkaldt national præstationsprofil, som skal vise, hvordan eleverne på landsplan klarer sig i de forskellige fag og på de forskellige klassetrin. Kommunalbestyrelsen og skolelederen får oplyst den enkelte skoles testresultater set i forhold til det samlede landsresultat og korrigeret for elevernes sociale baggrund.

Afsluttende prøver

Ved prøver forstås dels folkeskolens afsluttende prøver, dels såkaldte terminsprøver og andre interne prøver, som skolen gennemfører i bestemte fag på skolens ældste klassetrin, og som skolebestyrelsen kan fastlægge principper for. Interne prøver kan også tilrettelægges af den enkelte lærer som et led i den daglige undervisning. Siden 2006 har en række prøvefag været obligatoriske, mens eleven selv kan vælge, om han eller hun vil gå til prøve i de såkaldte valgfag ved undervisningens slutning. Folkeskolens afsluttende prøver består fra august 2014 af 9. klasseprøver og 10. klasseprøver. Prøvesystemet er i 2014 under omlægning; hidtil har folkeskolens afgangsprøve omfattet obligatoriske prøver i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi samt to såkaldte udtræksprøver, udtrukket blandt fagene engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi, samt tysk eller fransk som tilbudsfag. Prøverne kan være skriftlige, mundtlige eller digitale. Opgaverne til de skriftlige og digitale prøver er udarbejdet af Undervisningsministeriet, mens det er faglæreren der udarbejder opgaverne ved de mundtlige prøver. For at sikre et rimeligt ensartet bedømmelsesniveau på landsplan gennemfører Undervisningsministeriet beskikket censur, ved de mundtlige prøver dog i stikprøveomfang. Prøvebestemmelserne kan fraviges for elever med særlige behov.

For elever på 8. og 9. klassetrin og for elever, som forlader skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter ved anvendelse af karakterer (7-trins-skalaen). Karakterbekendtgørelsen rummer en målrelateret definition af de enkelte skalatrin. En risiko i enhver karaktergivningsproces er, at bedømmeren kan havne i en fejlfinderkultur og nøjes med at registrere fejl og mangler i stedet for også at iagttage den viden og de kompetencer, barnet rent faktisk har tilegnet sig. Generelt set dokumenterer karakterer for både børn og forældre graden af succes i et læringsforløb. På 1.-7. klassetrin må der ikke anvendes karakterer, men alene en verbal beskrivelse af barnets standpunkt.

Skolebestyrelsen kan fastlægge principper

Skolebestyrelsen kan fastlægge principper for underretning til forældrene om elevernes udbytte af skolegangen, herunder hyppigheden heraf. Principperne kan dreje sig om antallet af underretninger til forældrene, om underretningen skal være mundtlig eller skriftlig eller eventuelt begge dele og om, hvorledes underretningen skal udformes, fx om der skal anvendes særlige blanketter. Hvis elevens forældre har fælles forældremyndighed, men ikke bor sammen, fx fordi de er skilt eller separeret, må skolen kunne gå ud fra, at elevens forældre samarbejder om elevens skolegang, jf. "skilsmisse og barnets skolegang".

Motivation 

At evaluering kan resultere i både positiv og negativ motivation, er en almindelig erfaring fra karaktergivning. Nogle forældre søger måske at understrege karakterernes indre motivation med ydre motivation i form af karakterpenge mv., mens andre forældre i respekt for karakterernes indre motivation har for vane at trøste med chokolade o.l., hvis deres barn har fået dårlige karakterer.

Elevplaner

I 2006 indførtes skriftlige, individuelle elevplaner. En elevplan skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering og den besluttede opfølgning herpå og derved danne grundlag for skolens samarbejde med forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Spørgsmålet er elevplanens troværdighed, idet elevplanens indhold afhænger af den enkelte lærers iagttagelsesevne og sproglige udtryksevne. Når elever flytter skole, er der i elevplansbekendtgørelsens § 6 fastsat rammer for, hvor meget man må og skal videregive til andre.

Hvad kan du selv gøre?

Hvad kan man så gøre, hvis man synes at skolens evaluering af ens barn ikke yder barnet retfærdighed? Der kan fx være tale om, at et stille barn i en urolig klasse risikerer at blive overset, eller der kan være tilfælde af dårlig kemi mellem barn og lærer. Uanset hvad er det vigtigt for barnets læring, at man som forældre tager initiativ til en dialog med skolen om, hvad der skal til, for at barnets skoleliv bliver mere succespræget. Når det drejer sig om prøvekarakterer, er der fastsat klageregler i prøvebekendtgørelsens § 41. Klagen, der kan vedrøre alle dele af prøveforløbet, kan indgives såvel skriftligt som mundtligt. Hvis skolelederen anser klagen for berettiget, kan han eller hun beslutte en ombedømmelse af nye bedømmere, når der er berettiget tvivl om bedømmelsen, eller omprøve, som altid skal foregå på samme vilkår som den prøve, den erstatter. En omprøve kan fra 2010 resultere i en lavere karakter, så det er værd at overveje, om en omprøve nu også er umagen værd.

Senest opdateret den

17. april 2015

af

mj

Læs også

10.04.14
Klagemuligheder
Hvad gør jeg, hvis jeg vil klage over en beslutning om mit barns skolesituation og få den ændret af en overordnet myndighed?
24.04.14
Skolestart og skoleudsættelse
Gode råd til nybagte skoleforældre: Få gode tips til skolestart, hvordan du skal forholde dig til dit barns skolegang, lærerne, eleverne, de andre...