Ellers velfungerende dreng er begyndt at mobbe

Ellers velfungerende dreng er begyndt at mobbe

Om mobning

Spørgsmål:

Kære Forældrerådgivning,

Jeg bliver ofte kontaktet af mit barns klasselærer - og nu også skoleinspektøren - på min drengs skole. Min dreng går i 4. klasse. Han har ingen faglige problemer og har lige fået 12 i dansk i den nationale dansktest. Hjemme hos mig er han en sød, intelligent og social dreng.

Jeg er skilt, jeg og faderen har delt forældremyndighed. Min dreng er hos sin far hver uge fra lørdag til mandag. Faderen følger i skole mandag morgen. Jeg (og faderen) er indvandrere fra Iran. Jeg har været i Danmark i 11 år, og min søn er således født i DK. Jeg læser til pædagog på andet år. Mit samarbejde med faderen fungerer, men heller ikke mere end det. I mange år har faderen talt dårligt om mig. Det er dog blevet bedre efter at faderen har fået ny kone og (endnu) et lille barn.

Som sagt fungerer min søn godt hjemme, til fodbold og sammen med kammerater. Han er vellidt af kammeraterne og opfører sig meget socialt. Bare ikke altid i skolen. Og her kommer mit spørgsmål...

Jeg har haft samtaler med skolen og flere gange påpeget min opfattelse af situationen, som er, at min søn har det meget svært, fordi han har svært ved at rumme, at hans far taler meget lidt dansk. Han har svært ved at rumme to meget forskellige verdener; sin mors og så sin fars. På skolen er en indvandrerkonsulent, som ligesom os er fra Iran, dvs. at han kan snakke persisk med faderen. Faderen kommer dog ikke meget på skolen og heller ikke i fritidsordningen. Jeg føler mig meget magtesløs. I dag har klasselæreren ringet og sagt, at min dreng kalder andre børn for ’paki’ etc., så de bliver kede af det og vil flytte skole. Jeg kan slet ikke kende den side af min dreng. Her hjemme er der ingen som taler dårligt om andre eller mobber. Vi taler pænt, både jeg, min kæreste og min søn.

Igen, så tror jeg at problemet er, at min dreng (efterhånden som han nærmer sig teenagealderen) har meget svært ved at rumme de to meget forskellige verdener, som han lever i; en dansk frisindet og veluddannet, og sportsinteresseret, og så en mere traditionelt muslimsk (ikke-dansktalende) hos sin far. Hans far har desuden været syg for et år siden med blodprop, og han er synligt bekymret for ham. Faderen er dog nu rask igen.

Jeg har anmodet skolens socialrådgiver, om hun ikke kan tage f.eks. en månedlig samtale med min søn, fordi han har behov for en at vende sine tanker med. Han tænker rigtig meget. Jeg føler mig magtesløs, fordi jeg ikke føler, at jeg kan gøre ret meget mere for at få ham til at opføre sig ordentligt i skolen. Jeg taler altid med ham om skolen og om problemerne og påpeger, at han skal snakke og opføre sig ordentligt. Jeg ved, at mange tosprogede andengenerationsindvandrere får problemer med deres identitet.

Skolen kontakter altid mig og aldrig faderen, sikkert fordi faderen kan dårligt dansk. Men det er min klare opfattelse, at hvis problemet med ham i skolen skal have en varig bedring, så skal faderen mere ind i samarbejdet med skolen.

Hvad er jeres råd til mig? Had kan jeg gøre mere? Jeg har jo både kontaktet skolens socialrådgiver og skolens indvandrerkonsulent. Samarbejdet med socialrådgiveren fungerer fint, og hun vil snakke med ham. Indvandrerkonsulenten har dog ikke taget problemet til sig, selvom han godt kender faderen.

Hilsen
en iransk mor


Svar:

Kære iranske mor

Du har en søn på 11 år, der efter skolens udsagn mobber de andre børn. Det fremgår ikke, hvor længe det har stået på, men at ikke blot klasselæreren men nu også skolelederen er begyndt at kontakte dig tyder på, at problemet er stigende.

Du skriver, at din søn er intelligent og fagligt dygtig, og at han uden for skolens rammer fungerer rigtig godt. Både derhjemme og når han er sammen med kammeraterne og dyrker sine fritidsinteresser. Han er vellidt og agerer upåklageligt i sociale sammenhænge.

Der hersker ikke enighed blandt forskere om, hvorfor mobning opstår. Den tidligere mobbeforskning lægger ofte vægt på, at personegenskaber som for eksempel aggression, grader af selvværd og selvtillid samt autoritære opdragelsesformer kan være årsagen til, at mobning opstår. I de senere år har man set på, hvordan skole- og klassekultur og en snæver toleranceforståelse i det omkringliggende samfund kan have indflydelse på, om mobning opstår. Ud fra denne mobbeforståelse, skal årsagen til mobning ikke findes i det enkeltes barns personlighed, men i de særlige gruppedynamiske forhold, der kan opstå i formelle sociale fællesskaber som f.eks. en skoleklasse. I en stor undersøgelse om mobning fra 2011, som et forskerteam og en af landets førende mobbeforskere Helle Rabøl Hansens står bag, kan man læse, at det i høj grad er stemningen og det sociale liv i klassen, der er afgørende for, om børn bliver mobbet. Og her har lærerne et kæmpeansvar for blandt andet at tilrettelægge en interessant og spændende undervisning, som eleverne kan blive opslugt af i stedet for at holde hinanden udenfor. Det er imidlertid en almindelig tendens blandt lærere og pædagoger at angive hjemmets opdragelseskultur som baggrund for mobning. At din søns handlingsmønster uden for skolen er så meget anderledes end hans adfærd i skolen må give stof til eftertanke.

Du er inde på, at årsagen til problemet skal findes i hans baggrund. Han er født i Danmark, mens både du og hans far kommer fra Iran. I er imidlertid blevet skilt for år tilbage, og mens du taler godt dansk og er i gang med en uddannelse til pædagog, har faderen svært ved at kommunikere på dansk og deltager ikke meget i sønnens skolegang. Det er således to meget forskellige verdener, som din søn lever i. Med dine egne ord: En dansk frisindet, veluddannet og sportsinteresseret og en mere traditionel muslimsk. Det er i al almindelighed svært, også for etnisk danske børn, når deres forældre går fra hinanden. De føler sig ofte splittede i forhold til solidaritetsfølelse, og de kan også opleve forskellige levemåder, når de er hos henholdsvis mor eller far, men i forhold til identitetsskabelse er der ikke helt så meget på spil, som hos de tosprogede drenge. Som du også skriver, så viser forskning, at mange tosprogede andengenerationsindvandrere får problemer med deres identitet. Det skyldes en lang række komplekse omstændigheder, som du sikkert ved meget mere om end jeg.  Derfor er det heller ikke så ligetil at komme med råd til dig, som du efterspørger.

Du har på forskellig vis selv handlet og taget hånd om situationen. Du har for eksempel aftalt med skolens socialrådgiver, at hun skal tale med din søn. Det er imidlertid din opfattelse, at hvis der skal findes en varig løsning på problemet, skal faderen ind i samarbejdet med skolen, og her kunne indvandrerkonsulenten gøre en forskel. Han er også fra Iran og kan tale persisk med din eksmand.

Men han gør bare ikke noget! Skyldes det mon også noget kulturelt? Jeg tænker på, om skolelederen har mulighed for og vilje til at lægge pres på ham? Det fremgår ikke af din henvendelse, hvor meget skolen har støttet dig i at finde måder at tackle problemerne på, men hvis det ikke allerede er sket, vil jeg foreslå, at du beder om et møde med skolelederen, klasselæreren, socialrådgiveren og indvandrerkonsulenten. Hvad kan I gøre i fællesskab for at ændre på tingenes tilstand? Man skulle tro, at leder og lærer har nogle erfaringer fra lignende situationer, som de kan trække på. Som du er inde på er din søn i præpuberteten. Så meget desto vigtigere er det snarest mulig at finde frem til en handlingsplan. Det er hverken godt for de børn, han mobber, eller for ham selv, at det fortsætter. Har du overvejet om et skole– eller miljøskifte kunne gavne ham? Men det ændrer selvfølgelig ikke på det, som du, og sikkert med rette, mener, er det grundlæggende problem for ham: Hvem er jeg, og hvor hører jeg hjemme?

Hvis der i jeres omgangskreds er en mand, som din søn har tillid til, kunne det måske være en ide at bruge ham som mentor for din søn. Vel og mærke en mand, der er velintegreret og taler godt dansk og som forstår problematikken med de to forskellige verdener. Ville hans fodboldtræner være en mulighed?

Med henblik på yderligere input og sparring tilbyder Københavns Kommunes bydele forskellige former for åben anonym rådgivning og vejledning fx på de lokale børnefamiliecentre og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Måske har de ansatte der nogle forslag til, hvordan I kan komme videre.

Som jeg har været inde på tidligere, er den problematik, som du skitserer, meget kompleks og til en vis grad også kulturelt betinget. At skulle rådgive her kræver en viden og en indsigt, som jeg ikke umiddelbart er i besiddelse af, men jeg håber, at du i samarbejde med skolen og/eller andre institutioner finder udveje, der kan styrke samarbejdet med din søns far og skabe afklaring og en positiv udvikling for din søn.

Du er også meget velkommen til at skrive til os igen eller ringe til Forældrerådgivningen på tlf. 70 25 24 68.  Telefonen er åben alle hverdage  fra 10-14.

Med venlig hilsen,
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

19. juni 2015

af

mj

Læs også

24.01.11
Min datter ønsker skoleskift pga. dårlig trivsel
Om skoleskift på grund af mistrivsel
29.11.13
Forældre utilfredse med legeordning
Om legeordning i skoletiden