Dreng vil ikke hjem til far

Dreng vil ikke hjem til far

Om delt forældremyndighed

Spørgsmål:

Hej

Jeg har en fortvivlet kæreste, som er så frustreret over, at hans søn, som ellers altid gerne har villet hjem til ham, pludselig ikke vil hjem til ham længere og bliver ked af det dagen op til, hvorefter hans mor så tager kontakt til min kæreste og siger, at hun nok beholder ham hjemme, da hun ikke kan bære at se ham så ked af det.

Min kæreste og jeg flyttede for 4 måneder siden sammen, efter vi nu har været kærester i 2 år. Vi har begge et barn på snart 9 år. Min datter bor hos mig fast og min kærestes søn bor hos os fra torsdag til mandag hver anden uge og har en enkelt overnatning i den efterfølgende uge.

Vores børn har begge været vant til at have os for os selv, inden vi flyttede sammen. Min kærestes søn havde, hvor de boede tidligere, ikke noget værelse, så han har altid været vant til at sove hos sin far.

I vores nye bolig har børnene fået hver deres værelse. I starten havde vi problemer med, at min kærestes søn ikke ville sove alene og var helt hysterisk, når han skulle sove. Vi var enige om, at med den alder han har, så skulle han lære at sove alene og holdt fast ved, at han skulle sove på sit værelse. Min kæreste gør alt for, at det skal blive en god oplevelse at sove på hans eget værelse, putter med ham inden og lader lyset stå tændt og døren stå helt åben, som han selv ønsker det. Han vil også, at vi bliver oppe til han sover, og det ønske efterkommer vi også. Efter en måneds tid kunne vi så endelig putte ham uden at han var ked af det.

Hos sin mor har han det samme problem, at han ikke vil sove alene, og hun har skullet sidde oppe hos ham hver aften, til han er faldet i søvn. Nu er der så blevet indrettet et værelse, hvor han sover med sin lillebror, og det har løst problemet hos hans mor.

Jeg tænker om det, at han skal sove på sit eget værelse er grunden til, at han ikke vil hjem til sin far længere? Tænker også om det kan være fordi, at han nu skal dele sin far med mig og min datter? Dog skal det siges, at min kæreste er der 100 % for sin søn, når han er der. Han ligger sine fridage, når han har ham, og de foretager sig konstant noget sammen og har masser af far-søn kvalitetstid. Synes i det hele taget at han får rigtig stor opmærksomhed, når han er her, og at hans far står på pinde for ham.

Vi oplever ikke, at han er ked af det, når vi henter ham, og ud over at han i starten var ked af at skulle sove alene, oplever vi ham kun som en glad dreng, som virker godt tilpas med at være her. Det kommer derfor bag på os, hvorfor han har det sådan dagen før skiftet. Et andet spørgsmål er så, om det er godt at moderen giver efter og holder ham hjemme hver gang?

Håber at I kan være behjælpelige med en mulig forklaring, så vi ved, hvad vi gør forkert eller kan gøre anderledes.

Venligst
fortvivlet bonusmor


Svar:

Kære fortvivlede bonusmor

Der er ikke noget at sige til, at du er i tvivl om, hvordan du og din kæreste skal tackle den nuværende situation, for der er, som jeg læser dit brev, rigtig mange følelser på spil hos jer alle sammen.

Du er flyttet sammen med din kæreste igennem to år, og I har begge to et barn på snart 9 år. Din datter bor hos dig, og din kærestes søn kommer fra torsdag til søndag hver anden uge samt har en overnatning i den uge, hvor han ikke bor hos jer.  I har kun boet sammen i fire måneder, så det er en helt nyt liv, som I skal til at vænne jer til - både børn og voksne. Det kræver stor fleksibilitet og empati og de voksne må tage ansvaret på sig og udvise tålmodighed og langmodighed i forhold til børnene, også selv om det kan være svært.

Din kærestes søn har tidligere været vant til at sove sammen med sin far, dels fordi der ikke var mulighed for andet men også fordi han føler sig utryg, når han skal sove. Sådan har det også været hjemme hos hans mor, som måtte sidde hos ham indtil han sov. Nu deler han værelse med sin lillebror og er tryg ved det.  Om utrygheden ved at lægge sig til at sove er opstået i forbindelse med forældrenes skilsmisse eller om han altid har haft det sådan, skriver du ikke noget om.

I jeres nye bolig har han fået sit eget værelse og skal sove alene. Det skabte store problemer i starten, men I holdt fast og efter en måneds tid kunne I putte ham uden, at han var ked af det. Men det betyder nødvendigvis ikke, at han føler sig tryg og har det godt. Hverken på det nye værelse eller i den nye familie. Man kan forestille sig, at han tager sig gevaldigt sammen, når han er hos jer, men når han er tilbage i de mere trygge rammer hos sin mor, giver han los og viser, at han er ked af det.  Der er så sket det nu, at drengen ikke længere vil hjem til jer, og det gør naturligvis din mand både fortvivlet og frustreret. Du er af gode grunde også meget påvirket af tingenes tilstand, og efterspørger mulige forklaringer på drengens reaktion. Jeg har ikke den faglige ekspertise til at gå ind i en nærmere drøftelse af hvilke psykologiske mekanismer, der er på spil i den konkrete sag, men jeg har da nogle tanker, som jeg gerne vil dele med dig.

Bekymringer, frygt og angst er noget der ses og opleves hos mange børn i perioder i deres opvækst, og nogle børn er mere disponerede end andre. Det kunne tyde på, at din kærestes søn er en følsom dreng, og han skal derfor behandles med varsomhed. Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal give efter og bøje af hele tiden, men at I anerkender, at han føler sig bange og utryg. Desuden kan 9-års alderen for nogle børn være en lidt mere besværlig tid. Barnet har efterhånden fået en større begrebsforståelse og reflekterer meget over tilværelsen. Det er også på dette tidspunkt, at mange børn for alvor erkender, at man skal dø, og de kan blive meget bekymrede og bange.

Din kærestes søns liv har ændret sig temmelig meget i de sidste måneder ved, at hans far har fået en ny familie. Der er rigtig mange følelser på spil, som kan være svære at sætte ord på, specielt når man er barn. Og hvis han eksempelvis er jaloux på din datter, der bor hos jer hele tiden, vil det kun være naturligt.  Det er muligt, at jeg laver en fejlfortolkning, men der er et par steder i dit brev, der giver mig en fornemmelse af, at du indimellem er irriteret på din kærestes søn.  Du skriver for eksempel, at hans far står på pinde for ham, at de foretager sig konstant noget sammen, og et andet sted at drengen er hysterisk. Det er ikke, fordi jeg ikke godt kan forstå, at du kan blive irriteret, men som jeg skrev tidligere, er sønnen et barn på knapt 9 år, og I er de voksne. Det er jer, der skal udvise forståelse og tålmodighed, også selv om det er kompliceret og nemmere sagt end gjort, specielt for dig. Der er mange steder på nettet, hvor du kan finde brugbare informationer om børn og skilsmisse f.eks.: http://www.farmorogborn.dk/pas-p-brnene-i-en-skilsmisse/ eller på www.bornsvilkar.dk, der også har en telefonrådgivning.

Tingene skal nok løse sig hen ad vejen, men det sker nødvendigvis ikke af sig selv. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis I får nogle gode ideer og nogle redskaber til at komme videre, meget gerne i samarbejde med din kærestes fraskilte kone. Det tyder på, at I kan tale sammen, selvom jeg da har tænkt på, om hun også er så påvirket af, at hendes eks har fået ny familie, og at det kan have indflydelse på sønnens reaktion. I kan selvfølgelig gå til privatpraktiserende familieterapeuter eller psykologer, men mange kommuner tilbyder forskellige former for åben rådgivning, som I gratis kan benytte jer af, fx PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Rådgivningen er et tilbud til familier om en uforpligtende samtale om familiens problemer og bekymringer i forhold til deres børn. Rådgivningen er anonym, dvs. familien registreres ikke med navn, CPR-nummer og adresse. Der findes desuden forskellige former for familierådgivning i kommunalt regi, hvor børn, unge og familier, der har brug for støtte til at løse aktuelle eller mere langsigtede problemstillinger, kan henvende sig.   Hvad jeres kommune kan tilbyde af rådgivning, kan du se på deres hjemmeside. Søg for eksempel på ”Åben Rådgivning” eller ”Familierådgivning”.

Jeg håber, at I hurtigt finder frem til en løsning til glæde for alle parter.

Du er velkommen til at skrive igen eller ringe til ”Forældrerådgivningen” på telefon 70 25 24 68. Der er åbent dagligt fra kl. 10:00-14:00.

Med venlig hilsen
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

8. oktober 2015

af

mj

Læs også

14.04.15
Store samarbejdsproblemer med skole efter skilsmisse
Om samarbejdsproblemer efter skilsmisse
30.03.15
Skoleskift med fælles forældremyndighed
Om skift af skole med fælles forældremyndighed