Datter utryg ved nye ting

Datter utryg ved nye ting

Om utryghed

Spørgsmål:

Hej Forældrerådgivning

Jeg har brug for konstruktive råd og vejledning vedr. min 9-årige datters trivsel. Hun er en velfungerende pige på næsten alle områder. Fagligt dygtig (over middel), socialt velfungerende og sportsligt aktiv. Hun er en noget stille pige, der skal se nye ting an inden hun springer ud i det. Når hun først er tryg, er der ingen problemer ved nye ting.

Siden børnehaven har hun haft svært ved at føle sig tryg, når hun starter op efter en længerevarende ferie. Det er som regel blevet løst ved ekstra fokus fra lærere og os forældre på 14 dage til tre uger. Men efter sommerferien i år har det været helt galt. Vi forældre har på skift afleveret om morgenen og blevet der til lærerne ankom, og de har været helt fantastiske til at bakke om og hjælpe med det her. Så har problemet været, når hun skulle i SFO'en efter skole. Her har de også været helt fantastiske til at "håndbære" hende. Lige meget har det hjulpet. Det er dog ikke hver dag, der er dette tryghedsproblem. Når dagen går med regelmæssighed og lærere, hun kender, og ingen "overraskelser" i løbet af dagen, er det superdage. Andre dage kan hun piske sig selv op, hvis hun tror der er vikar på, eller en af hendes veninder ikke kommer i skole.

Det er dybt frustrerende som forældre at have det sådan her, for jeg ved vitterlig ikke, hvad jeg mere kan gøre. Som nævnt tidligere er skole, SFO og de involverede lærere helt fantastiske, og vi har besluttet at se tiden an i ca. 14 dage (som nu snart er gået).

Tanken er (fra min og hendes mors side) at inddrage en skolepsykolog for at få professionel hjælp, da vi efterhånden føler os magtesløse og ude af stand til at hjælpe vores datter. Det skal siges, at vi forældre er skilt på 6. år men har et helt fantastisk godt forhold til hinanden den dag i dag.

Jeg håber, I kan komme med et par forslag til retningslinjer eller med råd om, hvordan vi skal starte på at få tacklet denne uholdbare situation.

På forhånd tak for hjælpen. Jeg ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen
H


Svar:

Kære H

Du skriver om din 9-årige datter, at hun føler sig utryg, når hun kommer i situationer, der er nye for hende, fx. skolestart efter sommerferien eller hvis der sker ændringer i personale eller kammeratgruppen. Du og din tidligere kone følger hende hver dag i skole. I vil nu gerne vide, hvordan jeres datter kan få det bedre, idet du beskriver situationen som uholdbar.

Jeg er enig i, at en pige på ca. 9 år gerne skulle starte sin skoledag med tryghed og gåpåmod. Du skriver slet ikke nok til, at jeg vil forsøge at forklare problemet og dermed finde en løsning herpå. Men jeg er ret sikker på, at problemet kan løses med lidt hjælp. Du skriver, at når hun er kommet over sin usikkerhedsperiode, er hun meget velfungerende, og at hun i øvrigt klarer skolegangen godt og har meget gode lærere, der hjælper til så godt som de kan. Det er gode forudsætninger for at finde en løsning på problemet.

Den slags problemer, hvor et barn er utryg ved - eller vægrer sig ved - at starte i skolen, kan ses, når børn efter en ferieperiode igen skal påbegynde skolegangen. Årsagen er sjældent misforhold i skolen, men mere sandsynligt usikkerhed hos barnet i forhold til at forlade de daglige hjemlige forhold. Den usikkerhed kan give sig udslag i en angstreaktion, som ytrer sig som utryghed, hvad det faktisk også er.

Det er godt, at skolens personale er indstillet på at tage hånd om jeres datter i skolen, og I skal endelig sørge for, at hun kommer i skole hver dag, selvom hun måske udtrykker usikkerhed. Hun er jo - efter det du oplyser - ret glad for skolen, når først hun er der.

Ikke sjældent løser problemerne sig af sig selv, når rutinerne igen er etableret med aflevering, og I igen har fået etableret en klar og forudsigelig hjemlig hverdag. Hvis der fortsat er problemer, skal I kontakte PPR (skolepsykologen) for at få en drøftelse af, hvad der kan gøres for at hjælpe jeres datter. Der er hjælp at hente, og almindeligvis løses den type problemer sig efter nogle få samtaler. I skal begge forældre acceptere, at der skal hjælp til, og I skal være forberedt på nogle samtaler, hvor jeres egne forhold som forældre også drøftes. I forbindelse hermed skal I være opmærksom på, at der ved alle samtaler med en psykolog er sikret diskretion. Årsagen til at jeg anbefaler jer at søge hjælp hos PPR, hvis problemet ikke løser sig af sig selv, er, at der kan være tale om nogle forhold, som I ikke selv har registreret, men som I kan få hjælp til at afklare til gavn for jeres datter.

I kan bede skolen om at hjælpe jer med en henvisning til PPR, men I kan også henvende jer selv direkte til PPR uden at skolen involveres. Men det vil nok med det gode samarbejde, I har med skolen, være hensigtsmæssigt, hvis skolen er orienteret om, at I søger at løse problemerne  med en kontakt til PPR.

Jeg håber, I inden længe får den hjælp, der er nødvendig, hvis problemet ikke løser sig selv. Det er en situation, som tydeligvis belaster både jeres datter og jer.

Venlig hilsen
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

19. juni 2015

af

mj

Læs også

23.02.15
Hjælp til dreng med ordblindhed og sociale vanskeligheder
Om støtte til ordblind og socialt udfordret elev
24.09.10
Skoleskift grundet mobning
Om trivsel og skoleskift