Datter hjemme på sjette uge pga. mobning

Datter hjemme på sjette uge pga. mobning

Om sygdom som følge af mobning

Spørgsmål:

Kære panel

Vi er en familie helt underdrejet af en skolesituation. Vores datter har oplevet at blive krænket og ydmyget af en ny pige i klassen (3. klasse) gennem måneder. Hun har udviklet massive stresssymptomer, er hjemme på 6. uge, vi klarer selv undervisningen, hun er ikke udmeldt af sin skole (friskole), får kiropraktorbehandlinger og er lægehenvist til psykolog. Klasselæreren (som underviser i alle grundfagene, dansk, regning, engelsk) indgår ikke i et samarbejde med os. Der er ikke givet en egentlig årsag. Vi er bekendt med skolens ansvar i forbindelse med sygeundervisning. Vi har på vores anmodning modtaget (sparsomme) oplysninger om pensum gennem en anden lærer på skolen. Vi har PPR inde i billedet, men skolen vil stadig ikke bede klasselæreren samarbejde med os. Skolen har ikke egentligt anerkendt, at vores datter var alvorligt plaget af det andet barn, som har tydelige adfærdsvanskeligheder. Der arbejdes løbende og intenst med det andet barn. Skolens mobbepolitik har ikke været anvendt over for vores datter. Hun var ofte syg af infektioner de første to skoleår. Vi er derfor også betænkelige ved et skoleskift, da hun efter hver infektionsperiode måtte bruge megen energi på at integrere sig i klassen. I begyndelsen af 3. klasse var hun endelig rask en længere periode og var faldet så godt til i klassen.

Vi valgte at meddele skolen, at vores datter ville modtage hjemmeundervisning i den kommende tid, for at give hende ro og mulighed for at afstresse. Hun føler sig svigtet af de voksne, har kun mødt begrænset støtte, og det plagende/mobbende barn er endnu i klassen. Vores datter vil IKKE i skole, så længe det andet barn og klasselæreren stadig er i klassen! Tillidsforholdet og samarbejdet er i betænkelig grad ved at smuldre for os.

Hvad stiller vi op? Jeres mening? Erfaringer?

Med venlig hilsen
CN


Svar:

Kære CN

Du skriver om, at din datter i 3. klasse bliver undervist derhjemme, fordi hun ikke vil i skole, så længe en anden elev, der mobber hende, og klasselæreren, som hun føler sig svigtet af, er der. I kan ikke få hjælp af friskolen til hjemmeundervisningen, og du oplever, at samarbejdet med skolen er ved at smuldre.

Det er en helt uholdbar situation, både for din datter og for dig. Det er godt, at I har fået et samarbejde med PPR, som kan hjælpe til med at løse problemerne, og jeg tror, at I skal have hjælp til at finde en løsning på problemerne, således at I ikke står alene med et samarbejde, der åbenlyst ikke fungerer godt. Hjemmeundervisning er en mulighed i en periode, men ikke en løsning, der er god på længere sigt, fordi der både fagligt og socialt mangler noget.

Din datter har været meget fraværende på grund af sygdom, og det kan have været medvirkende til, at hun er blevet et mobbeoffer, fordi hun måske er blevet fagligt usikker og fordi relationerne til kammeraterne ar været afbrudt. Det undskylder imidlertid ikke, at en elev mobber hende, uanset at denne elev har adfærdsproblemer. Det er muligt, at skolen har svært ved at styre denne elev, men det er uacceptabelt, hvis mobberiet ikke klart er stoppet. Det lyder for mig som om, der ikke er gjort nok for at samle op på episoderne, sådan at alle kan komme videre. Her vil PPR kunne bidrage til afklaring og til handling, sådan at forudsætningerne for skolegangen blive klare - også for din datter, og sådan at hun kan regne med støtte.

Desværre lykkes det ikke altid, hvis der ikke er erkendelse af problemernes alvorlighed i skolen. Det kan jo være, at din datter har et særlig følsomt sind eller personlighed, der reagerer med angst, og at skolen ikke har erkendt, at det må der tages hensyn til. Børn er forskellige, og der findes børn, som kræver særlig beskyttelse, for at de udvikler sig godt. Også her vil jeg synes, at du skal drøfte med PPR, om der er behov for en beskrivelse af, om din datter har behov for særlig opmærksomhed. Der er ingen tvivl om, at skolen har en pligt til at sikre alle børn gode undervisningsmæssige forhold.

En friskole har ikke samme forpligtelser som folkeskolen har til at sikre undervisning af alle børn. Derfor beror den frie skoles indsats herfor på skolens vilje til at tage særlige hensyn. Derfor er der ikke anden vej i forhold til samarbejdet med skolen end at få en dialog med skolen. I denne sag vil jeg mene, at du skal drøfte situationen med både skolelederen og klasselæreren. Det må så vise sig, om skolen er villig til at gøre en ekstraordinær indsats til at hjælpe jer i gang med undervisningen igen. Dette kan fx være ved at indgå en aftale om daglig meddelelse i bøger eller på mail om skoleforløbet, og om hurtig og kontant opfølgning, hvis der har været tilløb til mobning. Her vil jeg synes, at du skal bede PPR, der kender din datter og skolen, om at være med til mødet. Det handler om at få indgået konkrete aftaler, der kan sikre din datter, så hun ikke behøver at være bange for hverken sin lærer eller andre elever. Aftalerne skal være så konkrete, at din datter ved, hvad hun skal gøre, hvis hun bliver forulempet.

Du skal nok være varsom med at støtte din datters krav om, at den anden elev og klasselæreren skal flyttes fra klassen. Det lyder ikke som en realistisk mulighed. Hvis skolen har en parallelklasse, kan I naturligvis overveje at flytte enten den anden elev eller din datter til denne klasse, for at de kan blive skilt ad.

Jeg synes, du skal undersøge muligheden for at din datter fortsætter på skolen, fordi du skriver, at din datter er faldet godt til i klassen, men hvis du ikke sammen med PPR og skolen kan finde en tryg løsning for din datters skolegang, er der ikke andre muligheder end at finde en ny skole. Jeg tror, at din datter vil kunne finde sig til rette et nyt sted. Dels er hun ikke så gammel, dels er hendes relationer til skolen ikke så stærke. (Hun har jo selv valgt ikke at fortsætte under de givne omstændigheder). Jeg er godt klar over, at denne løsning giver nye udfordringer, men det er vigtigt, at hun efter sommerferien kan starte på en frisk, og at hun får mod på at komme i skole igen. Selv om pausen fra skolen bliver forlænget med nogle uger, tror jeg ikke, at det fagligt vil betyde meget. Jeg går ud fra, at hun arbejder med læsning og matematik derhjemme. Kravene i de yngste årgange er ikke så specifikke, så hun indvinder nok hurtigt det tabte. Der er frit skolevalg i Danmark, så hun behøver ikke at gå i den lokale folkeskole, men hvis det kommer til en skoleflytning, vil jeg foreslå, at du beder om hjælp til at finde en passende klasse, som hun kan starte i.

Jeg håber, at det lykkes at finde en løsning i form af bedre opfølgning i den gamle skole, men hvis det ikke lykkes, så prøv at finde en ny skole, der giver et bedre tilbud. Hvis din datter er en ængstelig natur, vil jeg foreslå, at du drøfter med PPR hvordan du bedst kan støtte hende i forbindelse med skolegangen.

Venlig hilsen,
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

29. juni 2017

af

mj

Læs også

22.09.11
Datter utryg ved nye ting
Om utryghed
14.09.10
Skoleskift og psykologhjælp
Om skift af skole og mistrivsel