Dårligt klassemiljø skaber mistrivsel

Dårligt klassemiljø skaber mistrivsel

Om klassens miljø og trivsel

Spørgsmål:

Hej

Jeg er en mor med en dreng på næsten 8 år. Vi flyttede ham fra hans tidligere skole i oktober 2010, da der var småproblemer med hans opførsel, og socialt var der også et problem. De andre børn kunne man ikke være sociale med, og fødselsdage samt legeaftaler var der intet af.

Vi begyndte så på en lille skole ude på landet med 200 børn, og jeg var sikker på, at nu var alting godt men tværtimod. Vi har lige deltaget i et krisemøde på skolen, hvor klassens drenge ikke er gode ved hinanden og sproget er frygteligt... havnearbejdersprog. Min dreng taler bl.a. grimt i skolen, han driller for at få kontakt til andre børn, han kan ikke sidde stille og forstyrrer undervisningen. Der er gang i kvælertag fra drengenes side, og inspektøren har været hos klassen for at forklare, hvor farligt det er. Jeg har bedt om at få en AKT-lærer på, men der er ikke tid og ressourcer til det! Hvad hulen gør vi så? Lærerne putter hele tiden problemet over på os forældre, men jeg har en anelse om, at der ikke er spor respekt, og at det er vage lærere. Der er jo ikke problemer, når de mandlige lærere har været på som vikarer. Jeg er bekymret både for min søn og klassen. Der er flere drenge, der er vilde, og de hører overhovedet ikke efter. Lærerinderne siger selv, at nogle drenge bare forsvinder ud af døren i timen uden at lærerinden følger efter og får dem ind. Jeg er bekymret, da der er en jernbane lige over for skolen. Der er ikke rigtigt gårdvagter som i gamle dage, og jeg forstår ikke en dyt. Nu får vi besked over mobiltelefonen, når børnene har fået tre streger på tavlen - det har resulteret i, at jeg får beskeder hver dag. Hvad kan jeg gøre hjemmefra? Jeg er ved at blive tosset. Jeg kan nemt styre min dreng hjemme, og han er sød og kærlig, selvom han er en dreng med stort D. Min dreng har spurgt mig, om læreren ikke kunne gå med ham på skolen, fordi han er så forvirret, men de har jo ikke tid. Hvad gør man, når der ikke er tid til at tage fat på problemerne? Det er på skolen, at drengene ikke fungerer. Derhjemme går det fint. Det sagde alle forældrene faktisk til mødet! Min dreng er ved at have det skidt, når han kommer hjem. Han er udmattet, siger han er svimmel og har det dårligt og er træt, selvom han kommer i seng kl. 20 hver dag. Det er synd for os alle. Hjælp os!

Venlig hilsen
E


Svar:

Kære E

Du beretter i din mail om din søns skole, hvor der er alvorlige problemer med provokerende adfærd, manglende respekt for lærerne, utilstrækkeligt tilsyn med eleverne og overgreb eleverne imellem. Efter din beskrivelse opleves skolen som et skræmmende sted uden tryghed og klare retningslinjer, for slet ikke at tale om struktur og forudsigelighed. Du beretter også, at skolen løbende underretter forældrene pr. telefon, når deres børn har forløbet sig tilstrækkelig meget. Jeg forstår godt, at du er bekymret for, hvad det skal udvikle sig til.

Det lyder på din beskrivelse som om, at der på skolen er behov for en klar indsats for at få fastlagt hvilke normer og regler, der gælder. Der kan være tale om lærere, der ikke har evnet at markere skolens ordensregler og i det hele taget at tage føringen i klassen. Det må aldrig blive eleverne selv, der overtager styringen. I så fald vil der ikke kunne skabes sikkerhed om den enkelte, og det vil ende i kaos. Derfor er det godt, at skolelederen nu er involveret, idet han har et medansvar for undervisningen. Han har også ansvaret for, at de retningslinjer for ro og orden i skolen, som skolebestyrelsen har vedtaget, følges. Der er fra centralt hold fastsat regler for skolens sanktioner over for elever, der ikke kan eller vil følge skolens ordensregler, og det er skolelederen, der alene bestemmer hvilke regler, der skal tages i anvendelse i forhold til den enkelte elev. Men det er også i disse regler forudsat, at forældrene af skolelederen inddrages tidligt i bestræbelserne på at skabe ro.

En løbende registrering af overtrædelser af ordensreglerne i klassen kan være en god ide, fordi der herved markeres dagligt overfor eleverne, hvad der er tilladeligt, og forventningen er naturligvis, at der i hjemmet er opbakning hertil. Men det er et langt sejt træk. Erfaringerne fra tilsvarende situationer viser, at hvis skolen og forældrene er enige om, hvilke regler, der fremover skal overholdes, vil eleverne efterhånden rette sig efter dem, men det tager nogen tid, måske op til et halvt år, inden virkningen for alvor viser sig i form af et bedre undervisningsmiljø. Derfor gælder det om at holde ud og støtte projektet, selv om det kan virke irriterende. Man skal blot huske på, at det er en hjælp til ens eget barn, selv om problemerne måske primært ligger i skolen.

Det kan være en ide at bede PPR medvirke til at løse problemerne omkring klassen, og der kan være behov for støtte fra en AKT-lærer, men i så fald vil der være fokus på de børn, der udgør kernen i klassens dårlige adfærd, og hvis der er tale om en generel uro, som skyldes inkompetent klasseledelse, vil det måske være bedre med skolelederens bistand på en så lille skole, som der er tale om. Jeg vil tro, at skolelederen vurderer specialpædagogisk støtte som uhensigtsmæssig på nuværende tidspunkt, men at det kan blive aktuelt, når der foreligger en mere afklaret situation, eller hvis det viser sig, at der er elever med særlige behov. Det er bestemt ikke udelukket, at der kan være behov for en sådan støtte, selv om den ikke iværksættes nu.  Dine bemærkninger om, at mandlige vikarer ikke har problemer i klassen, kunne tyde på, at der på skolen er klarhed over problemets art og omfang. Hvis du personligt er i tvivl om situationen for din søn, har du ret til at kontakte PPR enten direkte eller gennem skolen. Du vil så med dem kunne får en drøftelse af, hvordan du bedst kan støtte din søn.

Det er skolelederen, der har ansvaret for tilsyn på skolen. Dette gælder også i frikvartererne. Selv om skolen ikke har etableret en gårdvagtsordning, er det et lovkrav, at der føres tilsyn med eleverne i skoletiden.  Det er ikke forældrene, der har ansvaret for hvad der sker i skolen. Men skolen kan med rette forvente af forældrene, at de støtter skolen ved at forberede eleverne på de regler, der naturligt må være, når mange skal arbejde sammen, og at forældrene sætter sig ind i skolens regler for opretholdelse af orden i undervisningen. Det handler ikke så meget om psykologi eller pædagogik, men mere om basale krav om hensyn til andre samt accept og styret adfærd i ord og handling og mindre om ret til egen udfoldelse. Det er heldigvis noget, de fleste børn af sig selv trives bedst med, men som de nu og da skal mindes om. Derfor er det vigtigt, at der er et godt samarbejde med skolen, og at forældre og lærere anlægger de samme vurderinger. Derfor synes jeg, du kan glæde dig over, at der nu endeligt er afholdt et krisemøde på skolen om din søns klasse. Det kan være grundlaget for at komme problemet med en utryg klasse til livs. Der er for mig ingen tvivl om, at der nu skal handles fra skolens side, fordi situationen er en for stor belastning af både elever og forældre.

Det er skolelederen, der hvert år leder og fordeler opgaverne på skolen til de enkelte lærere, herunder tager stilling til, hvilke lærere, der skal være klasselærere. Hvis I er så uheldige at have en lærer, som ikke kan styre klassen, selv med hjælp udefra, kan det vise sig som en god ide at skifte læreren ud med en anden, der lettere kan håndtere denne klasse. Det er meget vigtigt, at I som forældre opretholder en god kontakt med skolelederen, som er den, der har mest indflydelse på skolens drift i forhold til de problemstillinger, du har rejst.

Derfor er min anbefaling, at I som forældre skal engagere jer i - sammen med skolen - at få gennemført et bedre miljø i klassen, og at I, i det omfang det er muligt, inddrager skolelederen i forløbet, sådan at vedkommende er bekendt med jeres vurderinger. I kan også bede om et møde med skolebestyrelsen for at drøfte situationen, men her bør i gå gennem skolelederen.

Jeg håber, at der bliver bedre forhold i din søns klasse på skolen, og at problemerne aftager med den fælles indsats, I allerede er enige om.

Venlig hilsen
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

10. april 2015

af

mj

Læs også

28.02.13
Vores søn larmer og skal sidde alene
Om urolig elev
24.09.10
Mobber læreren min søn?
Om lærermobning