Besværlig situation med ekskone

Besværlig situation med ekskone

Om skolegang med delt forældremyndighed

Spørgsmål:

Kære Forældrerådgivning

Jeg har en datter på 8 år, som går i 2. klasse. Hun har været delebarn siden hun var knap to år gammel. Hendes far og jeg har en meget fint samarbejde, og hun er ca. 9 dage hos mig og 5 dage hos ham. Jeg bor sammen med min mand, som har to børn fra tidligere forhold, som er her hver anden weekend. Det ældste af hans børn går nu også i 2. klasse.

Min mand og hans børns mor har et meget konfliktfyldt forhold og har gennem de sidste tre år været igennem konstant sagsbehandling i statsamt, fogedret mv. omkring samvær med børnene. Primært fordi hun ikke vil lade os have børnene mere en max tre overnatninger ad gangen, og hun har i lange perioder også tilbage holdt den mindste fra besøg hos os.

Min datters skolestart forløb således, at vi halvvejs inde i 0. klasse valgte at flytte hende til en anden skole. Dette af to grunde. Primært fordi hun klagede meget over SFO'en. Skolen var meget stor, og der var dårligt plads til børnene. Der herskede et meget hårdt hierarki mellem klassetrinnene i forhold til hvilke legeredskaber, de fik lov at bruge. Min datter er en meget livlig pige, som har brug for at bruge sin krop, og det var derfor meget trist at komme og hente hende i SFO, hvor hun gentagne gange havde tilbragt frikvarter og SFO på en bænk. Der var en enkelt anden pige i klassen på 25 børn, som hun kendte fra børnehaven, men ellers havde hun ved juletid dårlig lært navnene på de øvrige i klassen med undtagelse af de få piger, hun legede lidt med. Klassen var meget opdelt i piger/drenge.

Sekundært gjorde skoleskiftet også, at hun blev "skilt" fra sin papsøster, som gik i parallelklassen. De var efter ønske fra min mands ekskæreste sat i samme klasse, men jeg fik dagen før de skulle starte i 0. klasse flyttet dem i hver sin klasse. Hun havde ikke oplyst skolen om, at der var en papsøster i klassen. Det fungerede egentlig ok, at de var i hver deres klasse, men der var lidt ”dine/mine veninder”-jalousi imellem dem. Det, at de to papsøstre gik i parallelklasse gjorde også, at det var meget akavet at deltage i fællesarrangementer på skolen pga. min mand og hans forhold til børnenes mor. Efter lange og svære overvejelser og snak med nogle af de øvrige forældre til "pigegruppen" fra hendes børnehave, hvor flere af dem gik på en anden skole, og hvor der var plads i klassen til en mere, blev det sådan, at min datter i forbindelse med juleferien skiftede skole. Det gik over al forventning, hun faldt hurtigt til i den nye klasse med kun 16 elever og stortrives i ude- SFO’en.

Sagen er nu den, at min datters klasselærer har søgt nye udfordringer, og som ny klasselærer er min mands ekskæreste blevet ansat! Jeg har meget svært ved at se det forældresamarbejde komme til at fungere?!

Privat har vi siddet og diskuteret samvær i statsamt og kommer også til det fremadrettet. Alt omkring min mand og deres fælles børn er en kamp, som jeg jo naturligt er en del af. Hun har og prøver fortsat på så mange måder at ødelægge alt for min mand og jeg. Senest fik deres den mindste dreng ikke lov at deltage i vores bryllup eller efterfølge familieferie.

Nu skal jeg så forholde mig til hende som klasselærer for min datter. Kan slet ikke se det forældresamarbejde fungere - kan ikke forstille mig, at vi skal sidde sammen til forældremøder og skole/hjem-samtaler; at skulle forvente en uvildig bedømmelse fra hende kan jeg på ingen måde se. Hvis jeg oplever problemer med min datter, det være sig lektier eller en konflikt mellem børnene, skulle jeg så sidde og sende hende en mail via forældreintra? Byen, vi bor i, er så lille, og hun har udmærket været klar over, at min datter gik i den klasse, hvor hun søgte og fik arbejde. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal forholde mig for at sikre min datter en god skolegang. Jeg er utrolig trist over dette. At flytte hende til en ny skole, endnu en gang, vil jo være svært for min datter - hun elsker sine skoleveninder og leger godt med både pigerne og drengene. Jeg synes, vi har fundet en skole, der også tiltaler os som forældre pga. de små klasser. Så skoleskift synes jeg bare ikke er en mulighed, ej heller at flytte hende til parallelklassen. Der kender hun dårligt navnene på børnene, og det vil også være meget svært for hende at forstå, hvorfor hun skulle flyttes. Jeg tvivler meget stærkt på, at hun har informeret skolen om disse forhold. Er der nogen regler på dette område? 

Et scenarie jeg kunne forstille mig var, at jeg kontaktede skolelederen, men skoleledelsen har jo selv ansat hende og synes jo sikkert, at de har fået den helt rigtige lærer, og de mener måske ikke, de skal tage hensyn til personlige konflikter? Tænker hvis de så snakker med hende og hvis de dermed fornemmer, jeg er imod, at hun er klasselærer for min datter, ja så frygter jeg endnu mere, at hun ikke vil være uvildig i forhold til min datter i klassen. Et andet scenarie kunne være, at jeg frabedte mig hendes tilstedeværelse med skole/hjem-samtaler - men jeg har jo også brug for at vide, hvordan min datter klarer sig fagligt i skolen. Jeg vil jo til enhver tid stille spørgsmålstegn ved, om det er sandheden, jeg får at høre.

Jeg har virkelig brug for et råd til hvordan jeg skal gribe denne umulige situation an.

Med venlig hilsen
J


Svar:

Kære J

Du siger det selv: Det er en ret umulig situation, men du er alligevel nødt til at handle til din datters bedste. Sagen er endnu et eksempel på, at børnene bliver taberne, når de voksne ikke kan forliges.

Lad mig begynde med dit sidste afsnit, hvor du opstiller nogle scenarier, som jeg desværre er nødt til at skyde ned.

Er der regler om, at ekskæresten skulle have oplyst, at hun ville blive klasselærer for din datter?

Nej, det er der ikke. Normalt ville det jo heller ikke være et problem, det er kun fordi forholdet mellem din mand og ekskæresten er så dårligt, at du frygter, det vil blive et problem. Ekskæresten vil altid kunne slå det hen med at hun ikke har tænkt på, det kunne give anledning til problemer.

Kan du kontakte skolelederen? Ja, du har altid lov til at kontakte skolelederen og give udtryk for din frygt, men du får intet ud af at anfægte beslutningen om at ansætte ekskæresten, og jeg vil fraråde dig at gøre det, det kommer der intet godt ud af. I den bedste af alle verdener kunne man tænke sig, at du og ekskæresten fik en snak om tingene sammen med skolelederen. Kunne det ikke tænkes, at ekskæresten trods alt er så professionel, at hun kan skille det faglige fra det personlige? Det skal en lærer kunne, og de fleste er i stand til det. Det er en mulighed, der bør forsøges, men det vil kræve en positiv indstilling fra begge parter – også fra dig.

Kan du frabede dig hendes tilstedeværelse ved skole/hjem-samtaler? Nej, det kan du ikke, og det vil også være en håbløs situation, der klart tilkendegiver, at skole/hjem-samarbejdet er på nulpunktet. Din datter vil være meget opmærksom på forholdene, hun kan nok heller ikke undgå at høre et og andet derhjemme, og det kan ikke undgås, at det vil påvirke hendes skolegang negativt.

Hvis du ikke tror på, at ekskæresten og du selv kan og vil gribe situationen ansvarligt og voksent an for din datters skyld, ser jeg ikke anden udvej end at du endnu en gang lader din datter skifte skole. Det vil umiddelbart gøre ondt, men hun er ikke så gammel og skal nok komme igennem det og få nye kammerater, hvis I hjælper hende på vej.

Men prøv nu først om I sammen med skolelederen kan blive enige om at arbejde sammen for en pige i 2. klasse, som ikke bør lide under, at de voksne omkring hende er part i en konflikt, som hun ikke har givet anledning til.

Venlig hilsen,
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

12. marts 2015

af

mj

Læs også

14.04.15
Store samarbejdsproblemer med skole efter skilsmisse
Om samarbejdsproblemer efter skilsmisse
18.04.12
Eksmand modsætter sig bopælsændring
Om skoleskift med delt forældremyndighed