Befordring og sikker skolevej

Befordring og sikker skolevej

Det er en kommunal forpligtelse at sikre børnenes skolevej.

Forpligtelsen omfatter bl.a. en befordringsforpligtelse, der skal ses i sammenhæng med færdselslovens bestemmelser om, at politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne, skal træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende trafik på skolevejen. Hertil kommer skolens undervisning i det obligatoriske emne færdselslære. Endelig kan der også oprettes skolepatruljer nær skolen.

Befordring

Kommunen har ifølge folkeskolelovens § 26 pligt til sørge for befordring mellem skole og hjemmets nærhed af folkeskolelever, som i børnehaveklasse og 1.-3. klassetrin har en skolevej, der er længere end 2,5 km, på 4.-6. klassetrin 6 km, på 7.-9. klassetrin 7 km og på 10. klassetrin 9 km. Ved skolevejen forstås den nærmeste vej eller sti, som børn kan færdes på til fods eller på cykel eller knallert hele året, dvs. afstanden ad offentligt tilgængelig vej mellem hjemmets udkørsel og nærmeste indgang til skolegården. Kommunen har også pligt til at sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever, også selvom de går på lands(dels)dækkende undervisningstilbud i regionsregi, og for børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. Fra 2008 skal kommunalbestyrelsen også afholde befordringsudgifterne i forbindelse med brobygningsforløb. Der er ikke noget til hinder for, at kommunen også sørger for befordring herudover.

Der findes i lovgivningen ingen nærmere definition af begrebet hjemmets nærhed, men det er ikke tilstrækkeligt for kommunen blot at transportere børnene den del af skolevejen, som overstiger ovennævnte afstande. Forældrene kan heller ikke kræve, at barnet transporteres helt til døren. Det afhænger af en konkret vurdering af bl.a. barnets alder og modenhed, og om der er skolebus eller offentlig transport.

Trafikfarlig

Hvis skolevejen er trafikfarlig, skal barnet dog bringes helt til hjemmet. Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt en vej må betragtes som trafikfarlig, men først efter at have indhentet politiets og de lokale vejmyndigheders syn på sagen. Afgørelsen træffes i hvert enkelt tilfælde ud fra et skøn over de trafikmæssige forhold, barnets alder og modenhed, om barnet cykler eller går mv. En vej kan derfor godt være trafikfarlig for et barn i 2. klasse, men ikke for et i 8. klasse. Hvis den nærmeste vej er trafikfarlig, kan kommunen også anvise en anden, længere vej, som ikke er trafikfarlig, og den har kun befordringspligt, hvis den er så lang, at den overskrider ovennævnte afstandskriterier. Kommunalbestyrelsens afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for andre instanser.

Skolebus

Kommunen kan opfylde befordringsforpligtelsen ved at stille skolebus til rådighed eller ved at henvise eleverne til offentlige transportmidler eller ved at godtgøre udgifterne til egen befordring. Ventetid på skolen, der er omfattet af skolen tilsynsforpligtelse, i tilslutning til befordringsordningen må normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid, men der er ikke fastsat grænser for transporttidens længde. Egen befordring, herunder også godtgørelsens størrelse, sker ved aftale mellem kommunen og forældrene under hensyn til de konkrete forhold, og forældre kan ikke forpligtes til denne befordringsordning.

Skolegang udenfor skoledistriktet

 

Kommunen har ikke befordringspligt, når elever går i andre skoler end distriktsskolen, bortset fra henviste elever, og ved deltagelse i fritidsundervisning. Ved befordring mellem skolefritidsordning og hjem kan der ikke stilles krav om etablering af særskilt befordring med deraf følgende merudgifter for kommunen, men elever vil dog ikke kunne miste retten til at benytte fx et buskort, fordi de ikke skal hjem lige efter skoletid.

Delt forældremyndighed

 

I forbindelse med delt forældremyndighed, hvor barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, og hvor begge forældre bor i skoledistriktet, kan forældrene vælge, til hvilket af hjemmene transporten går. Hvis den ene forældre bor uden for skoledistriktet, gælder transporten til det hjem, der ligger i skoledistriktet. 

Skolepatrulje

Som yderligere sikring af skolevejen kan skolen tage initiativ til at oprette en skolepatrulje. Ordningen er beskrevet nærmere i en revideret vejledning om skolepatruljevirksomhed udgivet af Rådet for Sikker Trafik og Tryg Fonden. Ifølge færdselslovens § 3, stk. 3, påhviler det politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene på en trafikfarlig skolevej. Alle tre parter kan tage initiativet til at oprette en skolepatrulje, og endelig beslutning tages for folkeskoler af kommunalbestyrelsen og for frie grundskoler af vejmyndighederne. Opgavedelingen mellem de tre parter er, at politiet i samarbejde med vejbestyrelsen fastslår nødvendige færdselstekniske foranstaltninger, vejbestyrelsen forestår opsætning heraf, og skolelederen udpeger en skolepatruljeinstruktør (normalt skolens færdselskontaktlærer) som kontaktperson til politiet. Det er politiet, der har ansvar for, hvor skolepatruljen kan stå, og med hvor mange elever ad gangen samt hvordan sikkerheden for skolepatruljens arbejdssted i øvrigt kan øges. Fra 6. klasse kan børn indgå i skolepatruljer efter forældrenes skriftlige accept. Skolen har tilsynsansvar også for skolepatruljens medlemmer. Det udføres gerne af skolepatruljelæreren, der både overvåger børnenes trafiksikkerhed og kan gøre politiet opmærksom på et eventuelt behov for hastighedskontroller og andre trafiksikkerhedstiltag. Skolepatruljebørnene er forsikret af skolens arbejdsskadeforsikring, jf. reglerne i arbejdsskadesikringsloven.

Lejrskoler

Endelig kan der i forbindelse med lejrskoler o.l. af staten ydes fribefordring af skoleelever m.fl. DSB administrerer ordningen og kan i tilfælde af kapacitetsproblemer anvise alternative rejseplaner. Fribefordringen gives én gang pr. skoleår ved rejser, hvor opholdet strækker sig over mindst 3 skoledage (2 overnatninger), og hvor der deltager mindst 6 elever fra samme institution samt for de voksne ledsagere. Ved ferierejser i socialt øjemed dækker staten 90 % af befordringsudgifterne til ferierejser for elever i folkeskolen og frie grundskoler, når arrangøren er Københavnske skolebørns ferieophold, Slesvigske børns ferierejser eller Gabriel Jensens ferieudflugter.

 

Hvad kan du selv gøre?
Hvor der er tale om trafikfarlige situationer, fx når børnene i de yngste klasser afleveres af bilkørende forældre om morgenen, er det vigtigt, at der tages hånd om problemerne. Skolebestyrelsen kan således fastsætte principper for undervisningen i færdselslære og i skolens ordensregler være opmærksomme på sikkerhedsforhold, og skoleledelsen kan henvende sig til politiet om yderligere sikring af adgangsveje til skolen. Som forælder kan man selv sørge for, at ens barn har lært skolevejens risici at kende og ikke får lov at benytte fx cykel til skole, før de fysisk magter det, ligesom man kan henvende sig til skolebestyrelsesmedlemmer, klasselærer eller skolelederen om sikkerhedsforanstaltninger.

Har du spørgsmål til dit barns befordring eller sikker skolevej er du altid velkommen til at kontakte Forældrerådgivningen på 70 25 24 68. Telefonen er åben på alle skoledage kl. 10-14 og torsdage også fra 16-19.

Senest opdateret den

12. juni 2015

af

mj

Læs også

04.04.14
Tilsyn med eleverne i skoletiden
Skolens tilsynsforpligtelse er fordelt mellem kommunalbestyrelsen og skoleledelsen.
10.04.14
Klagemuligheder
Hvad gør jeg, hvis jeg vil klage over en beslutning om mit barns skolesituation og få den ændret af en overordnet myndighed?