Atypisk autist i uholdbart specialtilbud

Atypisk autist i uholdbart specialtilbud

Om mangelfuld støtte til elev med autisme

Spørgsmål:

Kære Forældrerådgivning

Jeg skriver til jer, fordi jeg virkelig mangler rigtigt meget hjælp og informationer om, hvem jeg skal henvende mig til, og hvem jeg skal skrive til for at få mere hjælp og rådgivning, samt redskaber for at gøre dagligdagen nemmere for min yngste søn, som har fået diagnosen atypisk autist.

Jeg har et problem med, at han har fået det rigtig dårligt i skolen, og folkeskolen kan ikke forklare hvorfor han har fået det sådan. Han spiser ikke i skoletiden, løber rundt med flyverdragt hele dagen og går ikke på WC, men når man kommer hjem med ham, spiser han hele sin madpakke og løber på WC.

Skolen har sagt, at de ikke har flere ressourcer, men det kan jeg ikke forstå at hun bare siger, selv om PPR sidder i samme rum. Jeg har forklaret, at hvis de ikke kan rumme ham, bør han komme i specialklasse med max syv elever, da de har anbefalet det i hans vurdering. Vi har valgt almindelig skole, da han gerne skulle have det sociale netværk og venner, som han har på skolen, og det har gået super godt, og skolen kunne slet ikke se, der var nogle symptomer, hvis de ikke vidste, at han havde en diagnose. PPR vil stille og roligt prøve at køre ham ind i skolen igen, men han får ikke flere timer tildelt, og de beder både mor og far om at deltage i timerne, da han ikke kan være der alene. Hvor langt tid skal det forsætte sådan? Det har kørt sådan i snart tre uger, og det er ikke blevet bedre. Han spiser ikke i skolen og deltager ikke meget i timerne, selv om han kun skal fire timer i skole hver dag. Jeg har bedt om, at han skal have en psykolog eller en psykiater, for der ligger mere bag. Jeg kontaktede hans egen læge, som vil indlægge ham på psykiatrisk igen, men vi har valgt at vente, da vi skulle til møde med PPR og skole dagen efter.

Jeg har talt med skolelederen og hun siger, at de ikke har flere ressourcer, og at min søn allerede får timer for andre. Jeg forklarer hende, at han skal have noget hjælp nu og skal have noget professionel hjælp fra en psykolog eller en psykiater. Hvem skal jeg henvende mig til, og kan jeg forlange det? Skolen kan intet mere tilbyde. Jeg har endvidere talt med socialrådgiver fra Autistforeningen for at få vejledning vedrørende de dårlige ressourcer. Jeg har fået en aftale med åben rådgivning i kommunen, som har speciale i autisme, for at jeg kan få nogle redskaber til at støtte min søn. Jeg har hele tiden kørt faste rammer, da jeg ved, han trives med det.

Så har jeg også problemer med, at SFO har ringet til mig to gange og bedt mig komme, hvor jeg har sagt nej.

Nogle uger senere bliver jeg ringet op af SFO’en, og de siger, at de har lavet en indberetning til Socialforvaltningen i kommunen, og at der ligger et brev ovre på SFO. Jeg forklarer, at jeg synes, det er en god idé, og jeg godt kan forstå deres bekymringer, men når jeg læser brevet står der, at når de prøver at kontakte mig, vil og kan jeg ikke komme. Jeg blev meget sur og vred og ked af det og har snakket både med Socialforvaltningen og med lederen på SFO, men SFO’en er ikke til at tale med, og jeg kan bare ikke forstå, at jeg efter to henvendelser skal indberettes. Jeg forklarede Socialforvaltningen min undren, da de selvsamme pædagoger er med i samme udvalg vedrørende min søn, og vi holder møder med skolelederen, lærer og SFO samt PPR. Men pædagogerne tager det ikke op til de møder, vi holder månedligt. Socialforvaltningen har noteret, at jeg har ringet og kan godt forstå, at jeg har reageret over brevet. Hun mindes også at have været med til nogle af de møder, vi har holdt på skolen, og ville ikke gøre mere, da vi havde et samarbejde med PPR. Ellers ville hun indkalde begge forældre til møde, hvis det bliver aktuelt.

Samtidig med alt dette har jeg problemer med hans mor. Vi blev skilt for nogle år siden og har en 7/7-ordning. Min ekskone bruger det negative skriv imod mig og har skrevet til statsamtet og forklaret, at jeg er en dårlig far, og at jeg ikke er der for min søn, selvom jeg har to drenge som går på samme skole - det nævner hun intet om. Min ældste søn trives rigtigt godt og har masser af gode venner. Og sjovt nok har min ekskone modtaget og sendt mail til statsamtet om det skriv, SFO’en har sendt ind til Socialforvaltningen - inden jeg bliver informeret telefonisk om denne skrivelse. Endvidere har skolelæreren også skrevet nøjagtigt den samme vurdering med samme ordvalg, hvilket bekymrer mig meget, da jeg mener at hun har haft et spil med i dette. Hun ser en af de pædagoger privat, som har været med at lave indberetningen. Jeg har forklaret, at det ikke hjælper vores søn at skulle igennem dette, men at vi i stedet skulle forsøge at bruge vores kræfter på, at han får det godt igen, men hun er desværre ikke til at snakke med.

Hvad kan jeg gøre i denne sag? Jeg håber, I kan hjælpe.

Med Venlig Hilsen
B


Svar:

Kære B

Tak for din mail om forholdene omkring din søn, der er diagnosticeret med atypisk autisme. Du beretter om, at han slet ikke fungerer i skolen, og at du er blevet bedt om at komme og tage dig af ham i skoletiden, og at der også har været problemer i SFO’en. Skolen har efter det oplyste ikke flere ressourcer, og der har været en underretning til socialvæsenet, som imidlertid er henlagt. Du ønsker bistand fra en børnepsykiater, men du vil helst ikke have din søn indlagt. Du oplyser også, at du har god kontakt til PPR, der bl.a. har peget på en specialskoleplacering. Du er skilt fra moderen, og hun kritiserer din omsorg for din søn.

Det er en vanskelig situation, som jeg godt kan forstå, du mangler hjælp til. Først og fremmest handler det om din søn. Du kan godt få ham i skole, men rent faktisk fungerer det ikke. Han vil ikke tage sit tøj af, ikke spise og ikke gå på toilettet der. Dette er tydelige tegn på, at han ikke har det godt i skolen, og ikke kan klare situationen. Og du har ret i, at det ikke er nogen holdbar løsning, at du skal komme der for at klare problemerne. Situationen er helt uholdbar. Så selv om både skolen og du fra starten havde forventet, at det kunne gå, er det ikke lykkedes. Jeg tror, at din søns vanskeligheder er så store, at han på sin egen måde fortæller både dig og skolen, at der skal findes en anden løsning. Derfor vil jeg kraftigt råde dig til at få din søn ordentligt udredt på børnepsykiatrisk afdeling. Hans problemer kan være mere omfattende end det umiddelbart ser ud til. Skolegangen skal naturligvis klares, men det vil være bedst at være sikker på, i hvilket omfang din søn har behov for hjælp, både i skolen, i SFO’en og derhjemme, inden der foretages yderligere skridt til ændringer i støtten.

Det er godt, at PPR er fortrolig med sagen, og at du har tillid til dem. Jeg tror, at hvis de peger på en specialskole, vil det være den bedste løsning, ikke mindst når I nu har prøvet den almindelige skole, og reaktionen fra din søn er, som den er. Du efterlyser mere støtte, men det er ikke sikkert, at det vil være tilstrækkeligt for din søn. Selv om der er en klar struktur og klare forudsigelige regler i skolen, er det ikke sikkert, at han kan overskue at skulle være i en klasse med flere elever, selv om der er en personlig støtte til stede. Det vil PPR kunne vurdere, og du kan være sikker på, at de ikke vil pege på en specialforanstaltning som en specialskole, hvis det ikke er nødvendigt for din søn.

Måske betyder det dårlige forhold mellem dig og moderen også noget for din søns reaktioner. Det er jo ikke sikkert, at den såkaldte 7/7-ordning er den bedste for et barn, der har behov for meget forudsigelige og stabile forhold. Her er det godt, at du har kontakt til Autismeforeningen, som kan rådgive dig, og måske også bistå kommunen i at finde den bedste støtte for jer. Deres udtalelser vil også kunne indgå i en eventuel revurdering i statsforvaltningen.

Du har ret til at være fuldt ud informeret om alt, hvad der foregår i kommunen, og du har ret til at klage, hvis du oplever overgreb eller manglende information, men det er ikke sikkert, at der er tale om negative holdninger eller reaktioner med underretningen. Det er i hvert fald godt, at du har talt det igennem med din sagsbehandler, og at sagen er henlagt. I det hele taget vil det med din vanskelige situation være nødvendigt for dig at få al den hjælp og støtte, du kan få. Derfor er et åbent samarbejde med kommunens sagsbehandler og PPR meget vigtig. Du har en søn, der skal have hjælp, og som er berettiget hertil. Derfor kan hjælpen ikke afvises med henvisning til, at der ikke er flere ressourcer. Det kan være, at skolen ikke har flere ressourcer, men så skal skolelederen søge om flere eller henvise til en specialskole. Hvis kommunen ikke giver et tilfredsstillende undervisningstilbud, kan du klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, og kommunen skal vejlede dig herom. En klage løser imidlertid sjældent problemerne på en god måde. Derfor vil jeg meget anbefale dig dels at støtte dig til PPR’s vurderinger, dels at få din søn ordentligt udredt hos børnepsykiatrisk afdeling, og her er det din egen læge, der skal henvise. Begge parter vil kunne hjælpe dig med at finde en bedre ordning for din søn. Den nuværende situation er helt uholdbar, og jeg tror ikke, den kan løse sig af sig selv. Der skal mere til.

Jeg er glad for, at du er opmærksom på problemerne, og at du har søgt kontakt til de eksperter, der er. Det vil nok være bedst at følge deres rådgivning, selv om den måske ikke helt følger de ønsker, du kunne have. Meget tyder på, at din søn slet ikke kan trives i skolen, også selv om der er ydet nogen støtte.

Jeg håber for både din søn og dig, at der nu sker noget, der kan løse op for situationen, sådan at din søn får det bedre.

Venlig hilsen,
Forældrerådgivningen

Senest opdateret den

4. november 2015

af

mj

Læs også

23.02.15
Støtte til mulig ordblind på privatskole
Om støtte til ordblind elev på privatskole
03.02.12
Udredning af talblindhed
Om udredning og støtte til talblindhed